DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

14. KAPITEL
Guldkalven
- eksport fra egyptisk kult?
Dan(aos), tyrekulten - og Guldkalven
Ifølge myterne var danaerne (ud over deres solkultiske observans) dyrkere
af tyrekulten - og i Bibelen var Dan-stammen "tilsvarende" kendt
for dette. Yderligere beretter græsk tradition, at Danaos bevogtede den
hellige ko, der identificeredes med gudinden Io.
Som for de øvrige navne kendes også dette navn fra Egypten, nemlig
den egyptiske Måne(gud), Jaah eller Ia(w)h, der ifølge bl.a. Erman
& Grapow's "Wörterbuch der Aegyptischen Sprache" (Band 1, 1925, s.
42) synes at have forbindelse til det for Moses åbenbarede gudsnavn Jahweh
på Sinai-bjerget; hvilket er semitisk for 'Måneguden(s bjerg)'.
Månen spillede en vigtig rolle i disse kulter. Desuden kan navnet
genfindes den dag i dag hos det nu milliontallige dinka-folk, der lever
langs Nilens bredder i Sudan. Deres forfædre gennem flere tusinde år var
ofte underlagt deres nordlige naboer, egypterne, og i dinkaernes sprog er
'hvid okse' stadig det genuint egyptiske ord Jaah.
I det følgende springer vi fremad i tid for at opnå et bedre helhedsbillede
af denne situation. Fra Harvard University's udgravninger i Israel,
ledet af en tidligere nævnt arkæolog Lawrence E. Stager, blev der d.
27. juli 1990 offentliggjort et indtil da hemmeligholdt fund af en Guldkalv.
Den var fundet af Stager's medarbejder Rachel Starck i juni 1990 -
under byporten i oldtidshavnebyen Ashqelon (19 km nord for Gaza).
Guldkalven er 12,5 cm lang og støbt i gylden bronze og sølv ifølge
"Time Magazine" (6. august 1990). Dens findested Ashqelon er netop beliggende
i Dan-stammens gamle Palæstina-kystområde, der gennem skiftende
tider desuden har tilhørt filistrene og senere Juda-stammen. Fundet
er dateret til cirka 1500 f.Kr., dvs. inden for perioden der omfatter Moses
og den omtalte tidlige udvandringsbølge af egyptere ("Moses’ venner").
Dette er samstemmende med Bibelens beretning om Guldkalven,
idet israelitterne senere ved deres flugt fra Egypten kendte til dyrkelsen
af den hellige tyr. At den omtales som Guldkalven - på hebraisk er det
et hankønsord, egel, en 'tyrekalv', der er af guld eller forgyldt - vil stamme
fra, at den var lille af størrelse; men men det kunne tillige være influeret
af, at det var skik i Egypten, at den til Amon udvalgte Apis-tyr altid
blev valgt til helliggørelse allerede som kalv.
Mere end et halvt årtusinde efter Moses, da israelitternes land var
117