DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Moses rykkede ind og brugte disse mange til rådighed stående mennesker
til at forstærke bymurene og gøre klar til krig mod Amenhotep. Og
ifølge oldtidsforfatterne begyndte Moses allerede her at udstede love.
Avaris skulle fungere som base for Moses' indenlandske operationer.
Andre kilder, også refereret af Josefus, angiver, at der var tale om Pelusium
eller eventuelt endnu en anden by her i grænsedistriktet.
Pelusium var en gammel fæstningsby - senere anvendt og forladt af
hyksosfolket - cirka 1,5 km fra en havneplads ved Middelhavskysten, og
beliggende nær selve grænsen til Egypten cirka 30 km vest for nuværende
Port Said ved Suezkanalens munding. Bibelens hebraiske navn
for byen er Sin direkte fra dens egyptiske navn sin, 'mudder', der på
græsk hedder pelos - heraf navnet Pelusium. Dens nuværende arabiske
navn El Faramâ er fra egypternes religiøse navn for byen, overleveret
via koptisk Peremûn. Pelusium var samtidig den by, som hos oldtidsforfatterne
var udskibningssted for Kadmos og Danaos m.fl. under faraos
forfølgelse.
Hvad angår den omtalte spedalskhed, der i beretningen blev forbundet
med oprørerne - og undertiden med Moses selv - skimtes der også
forbindelse til, at han, ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne, som tegn på
sine evner udførte et "trick"; nemlig at få sin arm til skiftevis at se ud
som spedalsk og derefter rask igen.
Bibelen angiver, at israelitterne ved opbruddet og udvandringen fra
Egypten bl.a. drog af sted fra Ra'meses og Suk'kot - hvilket samstemmer
med, at disse byer, der ligeledes var fæstningsbyer, ligger temmelig nær
nævnte Auaris og Pelusium. Der vil således endda være tale om, at de
mange oprørere satte sig på flere af byerne - heraf altså nogle af de
nævnte forladte hyksosfæstningsbyer i det tidligere hyksosbesatte område
i Nil-deltaet og ørkendistriktet ved Egyptens østgrænse.
Denne besættelse synes foretaget uden større problemer, fordi der i
forvejen i disse områder boede mange fremmede folkeslag, som formentlig
lettere kunne formås til ikke at støtte egypterne.
Med hebræerne/israelitterne som fremmedelement i landet var der
for længst blevet givet advarsler om, at deres tilstedeværelse senere under
en oprørssituation kunne udvikle sig således, som det netop skete.
Også forud for Moses fødsel blev det - ifølge "2. Mosebog" (1,10) -
hos den daværende farao påpeget om dette fremmede folk i Egypten:
"...det skal vise sig, i tilfælde af vi kommer i krig, at de slutter sig
til dem, der hader os, og vil kæmpe imod os...".
Manetho angiver direkte, at under den spændte situation ønskede Moses
og hans folk at få støtte til oprøret; først her i mellemtiden havde de indesluttet
sig i nordegyptiske fæstningsbyer. Og herfra anmodede Moses i
sin nød hyksosfolkets efterkommere i Kanaan-Palæstina om:
"...helhjertet at forene sig i angreb mod Egypten, idet han
67