DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Idet alfabetet oprindelig kun findes inskriberet hér, hvor Moses havde opholdt
sig og gemt sig - nemlig ved mineskakterne - kunne dette føre frem til, at ovennævnte
ukendte faraonavn netop tilhørte Moses, og at han på grund af sin flugt ikke
fik det taget i brug i praksis i selve Egypten.
Også andre bibelske navne, kendt som navne også på Moses' fæller Hur og Kaleb,
findes på Sinai, og også i Gezer, skrevet med Sinai-alfabetet.
Oksen og det første alfabet
Da Kadmos, Europa og Danaos rejste ud fra Egypten samtidig med Moses' flugt, må
flere af disse af hans tilhængere også have kendt til hans alfabetopfindelse - alfabetet
fra Sinai, hvor også guldkalven optrådte. Det blev i hvert fald især en af dem -
Kadmos - der huskedes i eftertiden for at have medbragt alfabetet til grækerne. Hans
rejse via Fønikien betyder ikke, at alfabetet kom fra denne lokalitet.
Græske myter omtaler Kadmos' indførelse af det oprindelige alfabet til grækerne
(i Bootien) og forbinder ham på forskellig direkte og indirekte måde med tyrekult
(: ankomst til Bootien, 'okselandet', via Tyros, der i en græsk form som tauros
betyder 'tyr'). Skønt grækerne allerede tidligt havde tyrekult, er der her tegn på, at
den vide udbredelse af Moses' alfabetopfindelse og en netop modificeret version af
tyrekult fulgtes ad i flere tilfælde.
I alt dette synes det ikke tilfældigt, at de ældste alfabeters første bogstavs navn
aleph betyder 'tyr', 'okse' og er udformet som et oksehoved(!) - der senere på græsk
lydmæssigt såvel som i grafisk form blev til bogstavet 'A'.
I "2. Mosebog" omtales netop dobbelttydigt, at der til bearbejdning af den støbte
Guldkalv anvendtes 'en mejsel': Biblens hebraiske ord herfor betyder - bl.a. ifølge
Martin Noth - lige såvel 'en griffel', som bruges til inskription.
Under grækernes brug af det importerede "Sinai-alfabet" kom efterhånden alle
dette alfabets mange mulige skriveretninger i brug, idet disse inskriptioner på Sinai
både findes som lodret og vandret og i sidste tilfælde yderligere i begge retninger,
dvs. såvel fra højre som fra venstre.
Af disse skriveretninger brugte grækerne i en tidlig periode især den to-vejs
vandrette retning, hvor man skrev, og læste, skiftevis hveranden linje fra højre og
hveranden linje fra venstre. Den sidstnævnte måde, hvor der læstes i den "baglæns"
retning, fik også bogstaverne drejet i denne samme retning, dvs. spejlvendt. Denne
to-vejs skriveretning kaldtes boustrophedon, dvs. 'pløjning med okser' (som pløjer i
furer frem og tilbage - just ligesom vores senere udtryk "kovending").
Det synes således muligt at skimte en baggrund for, at alfabetet - kort efter 1500
f.Kr. - på én gang dukker op på Sinai og snart efter på den fønikiske kyst. Her skete
denne videreførelse både i Tyros i Libanon og i det distrikt, der skulle blive Danstammens
hjemegn ved Jaffa; og desuden i flere græske områder.
186