DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

de for hensigten med Ezras redigering af Bibelen i 300-tallet f.Kr. Bl.a.
fremstår det nu i teksterne, at hele forløbet med Moses' indsats konstant
var bestemt og stramt styret ved guddommens kontante indgriben.
På den baggrund kan der i Bibelens beretninger om Moses opleves
mange tilfælde af inkonsekvens. Hertil foreligger der efterrationaliseringer
i visse traditioner, ofte i indbyrdes strid på flere punkter.
En årsag til den pågældende redaktion af Bibelen må bl.a. søges i, at
der til den senere religiøse anvendelse af teksterne ikke var brug for Moses'
private problemer omkring den tabte faraotrone. Bibelens tekster
blev sammenredigeret først og fremmest, men ikke udelukkende, som et
religiøst skrift frem for en historisk afhandling - konstrueret ud fra de ældre
materialer - og var i den form oprindelig til brug for jøderne efter deres
babyloniske eksil fra 500-tallet f.Kr.
Således blev denne tekstredaktion ifølge Bibelens egen oplysning
udført af præsten Ezra under hans genskrivning af Bibelen. Hertil brugtes
et hebraisk, der på hans tid, især efter jødernes mange års ophold i
Babylon, formentlig sjældent var talesprog, idet dagligsproget ofte nu
var aramaisk.
Men i denne og den følgende periode - dvs. 1.000-1.500 år efter Moses
- videregav som omtalt egyptiske, græske og romerske samt enkelte
jødiske forfattere yderligere oplysninger om denne store skikkelse. Deres
tekster kom i lighed med rabbinerskrifterne til at fungere "uden for"
Bibelen.
Forbandelsen ophævet
De fleste af sådanne overleverede oplysninger om Moses blev glemt hos
almenheden. Men senere i kirkeligt regi udvikledes et idealiseret Mosesbillede,
der blev til noget af en kliché, som stadig findes i bedste velgående,
f.eks. i filmindustrien, og som også i nogen grad er indgået i opfattelsen
blandt teologi- og historieforskere.
Eksempelvis i kirkens tradition afbildes Moses med patriarkskæg,
hvilket er direkte modstridende med virkelighedens glatbarberede mennesker
under egyptisk kultur. Han ændrede næppe sit glatragede egyptiske
ydre til fordel for langt skæg, der var typisk hos fremmede, en kanaanæisk
skik fra et land han ikke nåede ind i - lige så lidt som han ændrede
sit egyptiske navn Moses til et hebraisk navn.
Den "identitetsdestruktion" - der ved hemmelige magiske riter blev
påført Moses af præsterne i Egypten, og som det var for skik også ramte
hans statuer og inskriptioner - skulle efter deres opfattelse indeholde,
som tidligere omtalt, en stærk forbandelse af ham. Den skulle ramme
ham således, at "han ikke officielt måtte eksistere" hverken i samtiden
eller eftertiden; og at alle, der hjalp ham, ville blive ramt. I så fald også
hjælperne, israelitterne. Netop angående datidens opfattelse kunne det
178