DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

andres og i egne øjne, hvorved virkningen heraf blev selvbekræftende.
En yderligere forstærkende faktor kunne være den i videnskaben så
velkendte "Rosenthal-effekt", observeret på talrige laboratoriers forsøgsdyr,
der hhv. helbredes eller bliver syge, alt efter om personalet blot
handler ud fra selv den indstilling, at dyrene har modtaget helbredende
eller sygdomsfremkaldende præparater - dvs. en indgribende "overført"
påvirkning. Og de egyptiske magikeres forbandelse kan betegnes som en
art negativt tankegods af skadelige forestillinger, for at lade modtageren
nedbryde sig selv indefra. Ifølge traditionen kunne det gives en virkning
ubegrænset af afstand og tid.
Kunne en egypter fra den tid med sin tro på egyptisk magi have anskuet
dette historisk, kunne han ikke usandsynligt have bedømt, at hos
det folk, som blev Moses' hjælpere, blev her grundlagt et problem, der
godt kunne strække sig langvarigt, uafhængigt af sted og epoke.
Moses havde oprindeligt lovet israelitterne eget land i frihed. Det
største udbytte for dem blev imidlertid den religion og de love, han gav
dem. Han nåede ikke sine andre mål, hverken at få Egyptens trone eller
at give israelitterne land.
Moses' liv blev en kæde af tyngde og problemer; og hjælperne, israelitterne
og deres efterkommere (jøderne), kunne ifølge den gamle opfattelse
anses for at være underkastet forbandelse på grund af Moses.
Dette perspektiv kan endda have bidraget til, at endnu i 2.000 år efter
hans tid opkaldte ingen israelit eller jøde sine børn med navnet 'Moses'.
Problemerne hos dem, der hjalp Moses, dvs. israelitterne - og på den
anden side dette, at Moses gjorde israelitternes ønske om Kanaans jord
ekstra holdbart ved at proklamere, at det var deres jord, givet dem af Jahweh
- synes at have lagt grunden til en fremtid med megen ufred.
Især når tilmed andre historiske folk i Mellemøsten i cirka samme
historiske periode også "fik" lande - undertiden overlappende hinanden
- tildelt af deres guder(!). Proklamation af en guds sanktion af territoriale
krav var dengang almindeligvis gjort for at skabe respekt, især også
i egne rækker, for de påståede rettigheder, der blev gjort krav på.
Ideen om "Guds udvalgte folk" og om "det forjættede land, med en
territorial pagt mellem (én) Gud og ét folk, israelitterne" har en yderligere
baggrund således åben for udforskning. Blandt senere fortolkninger er
blevet foreslået, at dette gamle udsagn også, eller i stedet, kan forstås i
overført betydning - som en åndelig pagt mellem Gud og mennesker...
Var de 40 års ørkenvandring realistisk?
Den egyptisk-græske historiker Manetho, 280 f.Kr., daterede helt korrekt
israelitternes udvandring til at være sket under farao Amenhotep II,
kendt fra inskriptionerne som "den hårde farao". Det indtryk genkendes
i Bibelen. Det er bemærkelsesværdigt, at Manetho fremlagde et egyptisk
146