DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

holdt han til på Sinaihalvøen. Dette var strategisk et særligt velegnet sted, midtvejs
for ruter til Etiopien og Mellemøsten. Rabbinerskrifterne angiver, at den landflygtige
Moses næsten som en fange måtte afstå fra at forlade sit skjulested i "skakter i
klipperne" nær præsten Jethros opholdssted. Og Jethros sted må være det egyptiske
tempel, der dengang var det eneste tempel på Sinai.
Således gennem flere af Moses' sidste eksil-år gemte Jethro ham bort af frygt
for, at farao skulle få underretning om opholdet. Lokalitetens særlige geografiske
forhold sandsynliggør, at Moses' skjulested i skakterne har været de lokale mineskakter
fyldt med inskriptionerne med verdens ældste alfabetindskrift.
Det er i Bibelen netop på Sinai, at brug af skrift nævnes første gang overhovedet
- idet Moses anvendte skrivning, mens Jahweh gives æren for skriften - da Moses
og israelitterne senere passerede stedet Dof'ka ('udsmeltning'). Det var i dette lokalområde,
hvor kobberudvinding ifølge mange arkæologiske fund blev udsmeltet
direkte uden for mineskakterne.
Moses' lovtavler omtales i Bibelen som værende første gang præsenteret netop
på Sinai. Det er den ældste omtale, hvor det kan udledes, at alfabetet har været anvendt,
idet der ikke kendes udvidet brug af andre skriftsystemer i israelitternes historie.
Hieroglyffer kunne ikke godt bruges til hebraisk, især ville den egyptiske
skrifts mange gudebilled-tegn bryde Moselovens forbud mod at afbilde guder! Dette
var udgangspunktet, om end arkæologien kan vise, at forbudet undertiden senere
blev brudt i praksis i det gamle Israel.
Lovens tavler var af sten, og da skriften skulle indhugges, er det evident, at der
kun var kort vej til stenhuggere ved Serabit el-Khadims tempel og miner - og ligeledes
kort hen til metalsmelterne ved støbning af Guldkalven.
Den engelske arkæolog Flinders Petrie, der i 1905 på Sinai som en af de første
beskrev denne ældste alfabetskrift, omtaler i sin bog "Researches in Sinai" (London
1906) det forhold, at:
"...det (Sinai-alfabetet) modbeviser endegyldigt den hypotese, at israelitterne,
som færdedes gennem denne region ind i Egypten og tilbage igen, ikke
kunne have anvendt (alfabet)skrift...".
Talrige arkæologiske vidnesbyrd angiver her, at det lille tempel i Serabit el-Khadim
på Sinai-halvøen hovedsagelig var tilegnet den egyptiske himmelko-gudinde Hathor.
Idet Hathor opfattedes som en udgave af Isis, dyrkedes hun på dette sted under
sit semitiske navn Balith. Denne himmelko-gudinde dyrkedes altså netop her på Sinai,
hvor også dyrkelsen af Guldkalven fandt sted. Det foregik endda omkring det
tidspunkt hvert år, der senere kendtes som lovgivningstidspunktet for israelitterne
(cirka i maj i nuværende kalender), og senere som de kristnes pinse - og som dengang
netop var Hathor-kultens festivaldage!
184