DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Moses' reformering af to kulter i Egypten. Den ene kult, der tog overhånd,
var for ibisfuglen, guden Thoths symbol, og reflekteres i overleveringer,
hvor Moses i eftertiden sammenlignedes i visdom med Thoth
(guden er bl.a. "skriftens opfinder", se Appendiks 1).
Angående den anden kult angiver de samme oldtidsforfattere, at Moses
også udviklede eller indførte ny praksis i tyrekulten i Egypten. Hvad
det egentlig var, han gjorde, står hen i det uvisse, men i lyset af hans
kendte senere religionsforordninger, kunne det tyde på, at den tyredyrkelse,
der i Egypten bl.a. gav sig udslag i mumificering og kostbare begravelser
af udvalgte tyre, har han villet modificere, så de hellige tyre -
oprindelig blot betragtet som en forbindelse til guderne - ikke mere skulle
dyrkes næsten på niveau med guderne. Sandsynligvis var det holdninger
af denne art, der blev bragt med ud af Egypten. For ifølge hans senere
love for israelitterne skulle disse dyr kun betragtes som helligt offer.
(Særligt om Guldkalve, se Bibliografien gruppe 8,II,2).
Tilbage står der nogle fælles træk, idet både Moses' udsendinge eller
forbundsfæller i de græske områder og hans vesir Ahron på Sinai havde
oprettet kulter for tyren eller for Guld(tyre)kalven.
Bibelen oplyser i "Dommernes Bog" (18,11-31), at Dan-stammen,
der som omtalt dyrkede Guldkalven vedblivende indtil 700-tallet f.Kr.,
havde ladet denne tradition fortsætte gennem en præst, der var en af Moses'
direkte efterkommere (blandt de tre eneste af hans slægt, der efter invasionen
nævnes i Bibelen). En større gruppe af Dan-stammen, og dennes
præst Jonathan, brød op fra Jaffa-området ude ved kysten - under
presset fra stammens nabofolk, filistrene - og flyttede herefter nordpå til
Libanons indre, byen Leshem (Laish). De indtog denne by og omdøbte
den til Dan - og medbragte deres tyre- eller Guldkalv-kult.
Der er forskellige steder i Israel udgravet små figurer af tyrekalve eller
unge tyre, støbt i bronze. Disse guldkalve dateres til 1400-1200 f.Kr.
En af disse - nu placeret i Israels Museum i Jerusalem - er fundet i Samaria
nær den ældgamle vej mellem Dothan og Tirzah på en kultplads,
hvor den kultiske udøvelse foregik under åben himmel - ligesom det skete
ved Guldkalven på Sinai. (Guldkalven og Moses, se bind 4, kap. 8).
En anden guldkalvfigur er fundet i det nordligste Israel ved et tempelanlæg
i Hazor, 25 km syd for byen Dan. Begge Guldkalvene omtales
i Amihai Mazar's artikel "Bronze Bull Found in Israelite 'High Place'", i
Biblical Archaeology Review (vol. 9, no. 5, 1983, s. 34-40).
Danaernes guldkalv - og druzernes guldkalv i nutiden
Det er rent ud fantastisk, at den dag i dag findes Guldkalv-kulten stadig
og netop med centrum i dette Sydlibanon-område hos druzerne (men der
har så vidt vides ikke været opmærksomhed på nogen sammenhæng).
Druzer-sektens særlige gren af shia-muslimsk religion indeholder
119