DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

alle, at Trojakrigen påbegyndtes inden for 1195-1190 f.Kr. Denne krig er
et af den østlige Middelhavshistories centrale daterings-referencer!
- Eratosthenes: Ifølge denne historiker (240 f.Kr.) og inskriptionen
i "Paros-marmortavlerne" (sidste del fundet 1897) begyndte Trojakrigen
1193/1192 f.Kr.; jf. Oscar Borneers stadig aktuelle afhandling "Athens
in the Late Bronze Age", Antiquity (vol.30, 1956, s.16). Den pgl. tid passer
med netop krigens specifikke data i breve, f.eks. med Ilion’s prins
Paris’ navn(!), fra arkiver hos Trojas naboer: hittitterne (nu i Berlins Museum).
Således fremstår en overensstemmelse med det tidspunkt, hvor Kadmos
og andre af "Moses’ agenter" forlod Egypten, nemlig de nævnte 300
år før den pågældende Trojakrig cirka 1193 f.Kr. Dvs. præcis da den
40-årige Moses flygtede i eksil. Også dette stemmer med (se bind 2), at
Moses’ flugt skete i Hatshepsuts regeringsår nr. 16, der var året 1493
f.Kr.
- Græsk tradition: Her angiver overleveringerne, at i de græske områder,
hvortil flygtningene fra Egypten ankom, grundlagde Kadmos det
græske Theben; og Danaos grundlagde Argos; mens Kekrops grundlagde
Athen. Hermed var kolonier eller baser oprettet i indbyrdes nær kontakt.
Sammenfattet fremgår det, at alle de nævnte personer var forfulgt til
søs af egypterkongen, der angives at være en bror til Danaos; samt at Danaos,
ligesom Kadmos, kom fra Theben i Egypten: Moses’ hjemsted.
Via overleveringer - og en tusinde år senere omskrivning til drama af
den græske forfatter Aischylos (527-456 f.Kr.) - synes de (af Moses)
plantede falske nordlige flugtspor til Danaos’ skib, netop ifølge hensigten
at have skabt forveksling mellem Danaos og den der stod bag projektet,
nemlig Moses selv, den virkelige (halv)bror til egypterkongen.
- Josefus: I sin "Contra Apionem" (1,98-102) lader han Manethos
version af overleveringen tale, og også her vises tydelig sammensmeltning
af Danaos med Moses. For Manetho lader forstå, at "Danaos" var
Harmais , egypterkongens bror. Også i Manethos tekst er Harmais vesir
over Egypten - det græske epitrophon betyder endda ‘vicekonge’ -
og var udstyret med alle kongelige regeringsbeføjelser, men det blev
ham forbudt at bære kongekrone. Disse detaljer genkendes præcis som
ved Moses’ position i Egypten som "Faraos Datters søn" (jf. bind 2,
kap.17).
Danaos blev i de græske gengivelser også omtalt som egypterkongens
bror Harmais, skønt det var Moses, der, som den oprindelige tronfølger,
har haft denne obligatoriske tronfølgertitel Harmais (Her mesis,
‘Horusbarn’), og endda yderligere var (halv)bror til den nye farao.
Endvidere berettes, at Harmais tog den kongelige hovedudsmykning
på, og at han sammen med venner rejste en revolte mod sin bror (den nye
37