DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

der; bl.a. gudinden Anat, der kunne ses afbildet nøgen til hest som en anden
lady Godiva. Stadig ifølge Manetho forlød det:
- Farao Amenhoteps ønske vedrørende gudetilbedelsen fremsattes
også over for en hellig og vís mand, der havde selvsamme navn Amenhotep,
søn af Pa'ar, og som havde vidt berømmede evner som guddomsorakel.
Denne clairvoyante mand svarede, at hans navnebror, kongen,
ville være i stand til at "se" guderne, hvis han rensede hele landet
for spedalske og andre besmittede personer. Kongen samlede da 80.000
af disse og sendte dem i stenbruddene øst for Nilen for at lade dem arbejde
adskilt fra alle øvrige egyptere.
Men denne seer, den vise Amenhotep, fyldtes nu af frygt for gudernes
vrede, hvis det blev opdaget, at der også var højt indviede præster
blandt de udstødte og isolerede spedalske, der var sat på tvangsarbejde i
stenbruddene. Han fremsatte da et varsel, hvor han forudså, at bestemte
grupper af allierede ville slå sig sammen med disse besmittede og derefter
hjemsøge Egypten i 13 år. Dette varsel vovede han ikke at give direkte
til farao, men afleverede det skriftligt - og tog derefter sit liv.
Manethos tekst bestyrkes, fordi denne faraos rådgiver Amenhotep
reelt optræder i Egyptens historie. Han er verificeret af Breasted, Hall og
andre egyptologer - som en person i besiddelse af ekstraordinær visdom,
født under Tuthmosis III og rådgiver for Amenhotep II, og blev hævet til
de største æresbevisninger ved hoffet.
At rådgiveren overlevede omtalte episode hos Amenhotep II, synes
at betyde, at han kun døde symbolsk; som en afbigt der kunne udføres
ved et rensende, genfødende ritual, sådan som det blev foretaget af kultisk
indviede personer - ikke usædvanligt blandt samfundets spidser. At
have nået til dette stade kunne passe med, at denne rådgiver skiltede med
også at være "søn af Hapu", flodguden, dvs. med en styrket "højere" forbindelse.
Disse forhold, der mangfoldigt bekræftes af andre kilder, tilføjer Manetho
en ejendommelig fremstilling: Nemlig at da farao Amenhotep II
var tronfølger, befandt han sig i eksil i 13 år i Etiopien, hvis konge var
glad for hans tjenester og derfor ville hjælpe ham med at få magten tilbage.
Præcis dette forløb synes tydeligt influeret af faraoprinsen Moses'
bedrifter, men i altså nogle tilfælde forvekslet i senere afskriftskopier af
Manethos kilder og oplysninger.
For indholdet af denne Etiopien-episode er stort set nøjagtigt, hvad
rabbinerskrifterne såvel som Philo og Josefus angiver om Moses' eksil i
Etiopien. Desuden kendes der ikke historisk set til nogen farao Amenhotep
(Amenophis) i en eksilsituation. Derimod var Amenhotep II flere gange
tvunget til at tage til Egyptens grænse ved Etiopien og bekæmpe oprør
- i næsten 13 år, et mønster også genkendeligt ved den tidligere farao.
Igen en sådan udmattelsesstrategi som Moses kunne have bidraget til.
64