DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

storie og dermed have haft ældre former, sådanne som kendtes på Moses' og Kadmos'
tid. Bl.a. på øen Thera (Santorini), der i den tidligere omtalte tradition (jf. kap.
4-5) har en forbindelse til Kadmos, findes inskriptioner med det græske alfabets
ældste og mest arkaiske bogstavformer.
Også til Spanien ankom alfabetet - af runeagtigt udseende ligesom Sinai-alfabetet
og de tidligste græske alfabetformer - og menes indført af iberere tidligere end
af fønikierne. Betegnelsen iberere menes sandsynligt at kunne tydes som 'hebræere'
og tænkes i så fald at tilhøre de grupper, der emigrerede eller direkte flygtede til
søs (med deres bohave, på den tid inklusiv det afrikanske æsel, til Andalusien) under
Moses' eksilperiode og det store opbrud ved udvandringen.
At den grafiske udformning af de gamle græske alfabeter viser sig direkte i familie
med det originale Sinai-alfabet og dermed de egyptiske hieroglyftegns former
- som indgår i dette Sinai-alfabet fremfor at stamme fra fønikisk alfabet - påvistes
tidligt af den engelske egyptolog Alan H. Gardiner.
Den engelske forsker Martin Bernal har om "Kadmos' bogstaver" i sit værk
"Cadmean Letters; The Transmission of the Alphabet to the Aegean and Further
West Before 1400 BC" (Winona Lake 1991) punkt for punkt - endda uden der er
gjort nye fund med ældre skrift, der yderligere kunne støtte ham, men alene ved at
bruge velkendte facts og data - påpeget dette: At det græske alfabet går tilbage til
1300-tallet f.Kr., eller tidligere endnu. Dvs. til en mere direkte overførelse fra Sinaialfabetet.
Det ældste alfabet
Der kan her resumeres nogle specielle træk ved episoden med israelitternes kult omkring
Guldkalven (jf. kap. 14 samt bind 4's kap. 15-18). Det er, som allerede påpeget,
her just på Sinai, at der optræder en særlig, til dels hemmelig skrift, verdens ældste
alfabet, vort alfabets urform. Denne skrift netop fra perioden 1500-1400 f.Kr. og således
fra samme egn, hvor ifølge bibelteksten Guldkalv-dyrkelsen fandt sted.
Både Bibelen og rabbinerne befordrer det indtryk, at Moses også under sit langvarige
eksil stadig betragtedes i Egypten som en mægtig mand, der kunne komme
farao på tværs. Moses havde desuden sit ry som en af oldtidens store strateger - blot
en beskeden del af det omdømme, der tidligt i historien bragte hans skæbneberetning
helt ud til Indien.
Og hvad angår det ry Moses i oldtiden havde som alfabetets opfinder, er det bemærkelsesværdigt,
at dateringen af Kadmos, der blev vidt kendt bl.a. for at have
medbragt alfabetopfindelsen til de græske områder, netop passer præcist med tiden
for udførelsen af denne opfindelse på Sinai i 1400-tallet f.Kr. Flg. kan opsummeres:
1) I egyptiske og græske overleveringer gengives, at alfabetet opfindes i Egypten,
hvor ideen blev undfanget i Theben.
2) Det er et faktum, at alfabetopfindelsen eksisterer pludseligt uden noget forudgående
udviklingsforløb, dvs. skabt af en person og ikke ved en historisk proces.
Det er ligeledes et faktum, at opfinderen havde egyptisk baggrund.
3) Alfabetet var let at indføre til brug hos hidtil skriftløse folk (som netop israelit-
190