DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

20 år på denne måde: dvs. igen i overensstemmelse med den i Bibelen
angivne tidslængde for Joshuas erobring - som føromtalt 21 år! I brevet
læses, at ingen hjælp blev sendt fra Egypten i al den tid.
Den norske assyrolog J.A. Knudtzon har oversat samtlige breve:
"Die el-Amarna Tafeln" i Vorderasiatische Bibliothek II (Band 1-2,
1907-1915). Jerusalems Abdi-Khiba skrev mange breve til sin herre,
ovennævnte egyptiske farao, om den trængte situation og tryglede forgæves
om hjælp, bl.a. kashi-lejetropper, dvs. fra kush, 'Etiopien', til forstærkning
af de få lokale tropper (Knudtzon, brev No. 287):
"...lad kongen (farao) vide, at alle landområder er gået sammen i
fjendskab imod mig. Lad kongen derfor passe på sit land - Gezri-området
(Gezer), Ashkaluna-området (Ashqelon), byen Lakisi (Lachish)
har leveret dem olie, mad og forsyninger... Dette er sat i værk
af Milki-ili og Labajas sønner, som har overgivet kongens land til
hebræerne (habiru) ..Send endnu i dette år en garnison ud til mig...".
Ingen breve viser, at der overhovedet nogensinde kom hjælp til nogen
som helst. Tendensen bag dette citerede brev fra Jerusalems regent genkendes
i "Joshuas Bog" (10,1-4), hvor der omtales præcis de samme lokale
forhold og hermed også, at nogle af parterne skiftede over til fjendens
side:
"...Så snart Adoni-zedek, kongen i Jerusalem, hørte, at Joshua
havde indtaget Ai og derpå viet den til udslettelse, samt at han havde
behandlet Ai og dens konge, ligesom han havde gjort ved Jeriko og
dens konge - og at indbyggerne i Gi'beon havde sluttet fred med israelitterne
og fortsat var midt iblandt dem - blev han meget bange... -
...(og han) sendte da bud (til andre konger:) ...kom op til mig og
hjælp mig...".
Et andet brev fra Jerusalem (Knudtzon, No. 290) omtaler desuden "keila-folk"
- disse synes at kunne være Kalebs folk. Kaleb-gruppen - var tilsluttet
israelitterne og fik ifølge Bibelen territorier i områder syd for Jerusalem.
I dette brev skriver Abdi-Khiba igen til farao, stadig mere desperat,
at:
"...kongens (faraos) landområder er tabt til hebræerne (habiru).
Og nu er endda en by i Jerusalem-territoriet, Beth-Ninib, tabt til keilah-folk.
Lad kongen lytte til Abdi-Khiba, din tjener, og send tropper,
der kan genetablere kongens land for kongen. Men hvis ikke der er
tropper, vil kongens land mistes til hebræerne...".
Hvordan kunne de, der har skrevet "Joshuas Bog" vide, at Jerusalems regent
sendte bud/breve efter hjælp hos andre forbundne konger ligesom
han sendte bud til farao, når sidstnævnte korrespondance først blev fundet
i 1890erne i Tell el-Amarna? Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi
begivenhederne virkelig er foregået og fandt sted på det pågældende
tidspunkt.
160