DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sin åbenbaringsoplevelse ved "den brændende tornebusk" til de i Bibelen<br />
refererede åbenhjertige diskussioner med Jahweh) - har sammen med<br />
hans psykiske og spirituelle kvaliteter præget hans virke for israelitterne.<br />
Dette gjorde ham senere kendt som den største profet i israelitternes<br />
og jødernes historie.<br />
Ifølge "The Cambridge Ancient History" (vol. 2, part 1, 3rd ed.,<br />
Cambridge 1973) viser særlige aspekter inden for religionsopfattelsen<br />
sig at gå tilbage til netop disse år i Egyptens historie ved optakten til<br />
Amenhotep II's regeringstid; og dermed netop op til 1455 f.Kr. Dvs. at<br />
religionsideen om "kun én gud" reelt var kendt i Egypten ved tiden for<br />
Moses' og israelitternes udvandring midt i 1400-tallet f.Kr.<br />
Manetho lader forstå, at allerede i fæstningsbyerne havde Moses<br />
fremlagt en art program med en religionsreform. Manetho fortæller endvidere,<br />
at Moses rykkede ind som leder af oprøret via byen Heliopolis<br />
(beliggende i Nil-deltaet nær Memphis og nuværende Cairo). Heliopolis,<br />
dvs. 'Sol(guds)byen', er det senere græske navn for byen On, hvor den<br />
egyptiske solgud Re især dyrkedes. Det er bemærkelsesværdigt, at ideen<br />
om "én (skaber)gud", der dokumenteres helt fra 5. dynasti 2500 f.Kr.,<br />
nu i 1400-tallet f.Kr. på visse områder fik fornyet opmærksomhed.<br />
Men én side af ideens gennembrud i større skala i selve Egypten skete<br />
først for alvor mere end hundrede år senere, men nu i form af en fornyelse<br />
af kulten for netop Solguden under betegnelsen Aton, 'solskiven'.<br />
Dette blev indført af farao Akhenaton (Amenhotep IV) i 1300-tallet f.Kr.<br />
under sit politiske oprør "fra oven" mod det magtfulde Amonpræsteskab.<br />
Derimod i Moses' reform med revolution mod den hidtidige religionsform<br />
findes en forandring af religionsforholdet, bl.a. med indførelse<br />
af en række ofte konsekvente leveregler. Disse hjalp også til at<br />
fremme israelitternes overlevelse under de hårde konditioner i ørkenen.<br />
Netop overlevelsesevnen blev siden kendt som et fremherskende<br />
træk hos dette folk. Understøttet af Moses' lovgivning blev overlevelse<br />
forbundet med sammenhold og atter sammenhold. Det måtte nødvendigvis<br />
medføre en stram organisation, der var temmelig ufleksibel, fordi<br />
enhver afvigelse kunne blive yderst farlig for dem alle - og kunne derfor<br />
næppe tolereres.<br />
Dog kan nogle af de stramme regler også være resultat af skærpelser<br />
fra en senere dato, der blev indført ved Ezras redaktion af bibelteksterne<br />
efter jødernes eksil i - og påvirkning fra - Babylon efter 500-tallet f.Kr.<br />
Arven fra Moses<br />
I flere henseender synes hebræerne/israelitterne helt frem til tiden for<br />
udvandringen ikke engang selv at have opfattet sig som en sammenhørende<br />
gruppe. Moses blev den, der grundlæggende sammenføjede de<br />
måske undertiden beslægtede, men mere eller mindre forskelligartede<br />
174
Change language