DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Indiens hinduistiske præsident. Princippet ses fortsat effektivt, hvor regenters
garde, gendarmer og politi gerne rekrutteres fra fjerne provinser.
Ydermere, idet israelitterne for manges vedkommende bestod af tidligere
delvis "trællearbejdere", gjorde Moses' organisering af dette folk
det nødvendigt, at han også måtte have en uddannet og scenevant styregruppe
af loyale folk. Levitterne skulle hos Moses også fungere som politi
og generalstab ud over at kunne blive præster og "tjene regenten".
Dette genkendes senere hos kong David, ifølge "1. Krønikebog" (26,30-
32). Men den tidlige tradition er egyptisk og er videregivet af Moses - og
peger igen tilbage på hans egyptiske baggrund og kongelige status.
At de øvrige israelitterstammer bestod af så store antal slægtsbundne
medlemmer kunne virke hindrende for, at nogen af disse folk ville
have dræbt løs blandt deres egne. Hvorimod levitterne som "fremmede"
mere ubundet gennemførte straffedrabet på mange af de øvrige israelitter
efter de pågældendes medvirken i optrinet med Guldkalven som beskrives
i "2. Mosebog". Levitterne, der alle havde holdt sig borte fra festen,
blev højligen rost for deres politi-indsats, idet de her:
"...ikke skånede deres brødre og søstre...".
Disse var, med vanlig egyptisk og semitisk talemåde, netop de øvrige israelitter
- for deres kødelige brødre og søstre var det ikke.
En nærmere analyse af denne begivenhed og af det faktum, at den senere
oprører Ko'rah endda selv var en levit - dvs. også oprør fra egne
rækker med kritik af Moses for at stå over alle andre - giver indtryk af
ulmende utilfredshed: Et oprør imod at Moses var deres leder. Alment
demonstreredes stemningen bl.a. ved en afstandtagen fra ham ved ikke
at omtale ham som en af deres egne, men som:
"...denne Moses, der førte os ud af Egypten...".
Senere bibelredaktører, især Ezra, kan sandsynligvis i højere grad, end
der oprindelig var dækning for, have overdimensioneret problemet med
Guldkalv-kulten som forklaring på drabet af "3.000", dvs. reelt blot et
antal som hos tre "storgrupper" af israelitterlejrens folk. Men at Moses
var egypter - hvilket allerede Jethros datter omtalte - og slet ikke var hebræer,
ses også i "2. Mosebog" (4,14), hvor Moses spørges:
"...Har du ikke din broder Ahron, levitten?...".
Her er Moses end ikke en Levi-efterkommer, idet "broder" ikke afgjort
betød en slægtning, men nok så ofte ven eller kollega; det var typisk
egyptisk at bruge den omtaleform for personer i en fælles generation.
Arkens hemmelighed - vogtet af levitisk specialkorps?
I hele Mellemøsten kendtes i forskellig form habiru, 'hebræer', som betegnelse
for fremmede, flygtninge af enhver art, særlige nomadestammer,
omstrejfere, stratenrøvere, banditter og lejetropper.
På egyptisk betød apiru (hebræer) 'servicefolk, der lejer sig ud til ar-
134