DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

En egyptisk repræsentant med det egyptisk-semitiske navn Mut-
Baal rapporterer i et brev til ovennævnte højkommissær Janhamu, at en
række byer i Gari, især syd og sydvest for Jerusalem, er truet eller direkte
faldet. "Gari" er Kharu, det egyptiske navn for det sydlige Palæstina, og
er opkaldt efter (k)horitterne, der boede her i århundreder.
Byerne i Mut-Baals rapport genkendes alle fra Bibelen(!), bl.a. disse
omkring Hebron: Udumu (bibelsk Duma, nu ed-Dôme), Aduri (bibelsk
Adoraim, nu Dûrâ), Hanjanabi (bibelsk Anab, nu 'Anâb), Hawini
(bibelsk 'Anim, nu Ghuwen) og Magdalim (nu Tell Mejadil).
Da (h)apiru også kunne betegne andre 'omstrejfere' end israelitterne,
er Mut-Baals brev en værdifuld, præcis rapport. Nemlig en kanaanæisk
version, der stemmer med og direkte supplerer Bibelens beretning
om, at den første indtrængen skete just i sydområdet. Dvs. netop de
fjendtlige fremmede, der i Jerusalem-guvernørens breve kaldes hebræere.
Mens der kom breve fra Jerusalem, er der ingen fra de omliggende
vigtige byer Jeriko, Gibeon, Beersheba, Hebron og Bethel. Også dette
genkendes direkte i Bibelen: Især da disse byer var blandt de første, der
allerede kort efter invasionens start var blevet erobret - de blev reelt overrumplet
- af de fremadstormende hebræere. Først efter en større og længere
varende cirkelbevægelse i syd fortsatte hebræerne på deres videre
erobringstogt nordpå.
Breve med ligheder i Exodus-teksten ignoreres
Selv om også en hel del detaljer i brevene ikke umiddelbart kan sættes i relation
til "Joshuas Bog", bl.a. fordi denne ikke er en udtømmende beskrivelse,
den er også politisk-religiøs og har modstridigheder - og i næsten enhver
"samtidshistorie" opstår ofte fejl fra starten. Så dette er ikke tilstrækkeligt
grundlag til, som teologer har gjort: Nemlig blot at afvise de forbløffende
overensstemmelser, der vitterlig findes (hvoraf flere er fremlagt her).
Disse arkæologisk fundne breve er blevet undervurderet eller ignoreret
som bevismateriale for invasionstidspunktet. De omtalte hebræere
har hidtil af flere forskere været bedømt som "de er nok ikke de samme
hebræere som dem, der omtales i Bibelen". Skønt navne som Benjamin,
Job og endda Joshua (Iashuia) findes i disse breve, blev reaktionen
glemsel, eller at "det er nok ikke den samme Joshua som i Bibelen, da de
øvrige navne ikke er præcis mage til Bibelens".
Den afvisning af nogen mulig sammenhæng skete uanset, at flere af
navnene er genkendelige, og at fundet af navnet Joshua i sig selv er af
værdi, der ikke kan udelukkes i helhedsbilledet. Ændret stavning vil bero
på, dialektforskelle og mangel på faste staveregler. (Om fundet af navnet
Job, se bind 4's kap. 10). Forskningspolitiske holdninger fik sagen til at
hvile - og bevirker, at den stadig ikke er revurderet.
161