DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7. KAPITEL<br />
Kanaanæiske konger skulle<br />
støtte Moses' oprør<br />
Moses' oprør og egyptisk religion<br />
Da det senere ikke længere var realistisk for Moses at vinde Egypten,<br />
søgte han i stedet at nå andre mål - for ham og israelitterne. Men først -<br />
ifølge Manetho inden kanaanæernes ikke uventede krigsmæssige udbrud<br />
- henvendte Moses sig som anfører for det israelitiske folk til farao<br />
og førte hårde forhandlinger. Dette stemmer med rabbinerskrifternes billede<br />
af Moses, der også med sin erfaring som diplomat viste sig dygtig<br />
til at få gevinst med fredelige midler først.<br />
Da Moses ifølge Bibelen forhandlede med farao ved skiftevis at bønfalde<br />
og true ham, brugte han det påskud, at israelitterne skulle drage ud<br />
i ørkenen for at dyrke deres gud. Det stemmer yderligere med, at det var<br />
her i denne del af det nordegyptiske område med fæstningsbyerne nær<br />
ødemarken og grænsen til Sinai og Palæstina, at Moses ifølge Manetho<br />
indstiftede sin "nye gudekult".<br />
Manethos referat viser reelt den tidligste direkte omtale af den lære,<br />
der snart efter på Sinai fremkom i form af den nye religion.<br />
Således har Moses allerede på dette tidspunkt været i gang med at<br />
forberede sin nye religion. Manetho beretter, at Moses under sit oprør<br />
lod sine folk sværge ham troskab i alt og, som det første, udfærdigede en<br />
række love, der var i modstrid med ikke mindst visse egyptiske skikke.<br />
Bl.a. måtte folket ikke dyrke guder eller dyr, der var hellige i Egypten.<br />
Den indstilling svarer til dele af grundlaget for de love, heriblandt flere<br />
af "de ti bud", som Moses senere fremsatte på Sinai.<br />
Videre forlød det hos Manetho, at på grund af Moses' oprør måtte farao<br />
Amenhotep (II) - hvis navn i den beretning blev skrevet i en velkendt<br />
græsk version, nemlig Amenophis - drage sydpå til Etiopien.<br />
Også her er Manetho i fuld overensstemmelse med det, der kendes<br />
eller historisk kan udledes af både de egyptiske inskriptioner om denne<br />
faraos felttog til Etiopien (i nuværende Sudan) og de ikke-bibelske overleveringer<br />
om Moses. Af sidstnævnte kategori fremgår desuden, at denne<br />
farao måtte nedkæmpe oprør ved Egyptens sydgrænse.<br />
Manetho beretter endvidere, at kong Amenhotep ønskede at tilbede<br />
guderne, "...sådan som en af hans forgængere, Or (Horus), havde<br />
gjort...". - Denne oplysning må sættes i relation til, at netop denne Amenhotep<br />
II udvidede det egyptiske panteon ved at indføre kanaanæiske gu-<br />
63