DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Jesus på korset i påsken). Derpå ville israelitternes huse blive passerede,
uden at beboerne skadedes.
At sætte beskyttende symboler og ting ved døren, f.eks. jern eller
mistelten på overliggeren, eller en død slange under dørtærsklen, er
kendt i mange kulturer. Blod på dørstolper skulle oprindelig beskytte
forårets nyfødte børn og dyr mod dæmoner, men ifølge bibelteksten
skulle der desuden udføres magiske tegn med det påskeslagtede offerdyrs
blod.
Det var tydeligt en magisk besværgelse. I de gamle kulturer ansås
blod i det hele taget for at have "magiske kræfter" og anvendtes derfor i
oldtidens ritualer - og her bl.a. i forbindelse med forårsjævndøgn.
Egyptisk nytår var placeret hen på sommeren - ved Sirius-stjernens
genopdukken efter ikke at have været synlig på himlen i cirka 70 dage.
Men Moses' afstandtagen fra flere områder i egyptisk religionspraksis
gjorde sig også gældende i forholdet til den egyptiske kalender. Egyptisk
nytår om sommeren var således ikke i brug fra og med indsættelsen af
Moses' nye kalenderordning ved påsken i foråret 1455 f.Kr.
Hermed skiftede israelitterne over til en udbredt semitisk tradition
med nytår om foråret. Men også hos Moses' semitiske allierede opfattedes
forårsoffer-ritus nær jævndøgnet at fremkalde støtte fra højere magter.
At holde nytår ved et af årets fire vendepunkter, forårsjævndøgnet,
anvendtes af sumerere samt af grækere, romere og efterfølgende i Europa.
Her holdt denne kalenderstil sig længe (i Danmark til 1701, i England
til 1752 og i Sverige til 1753) - førend nytåret blev ændret til at være
1. januar (en romersk administrationsdato fra 157 f.Kr., senere anvendt i
katolske lande). Indtil da var nytår i marts en tradition, der holdt i mindst
5.000 år. Hos flere andre folk fejres nytår stadig på dette tidspunkt, f.eks.
kopternes, kurdernes og persernes naw ruz (nytårsfest).
I Kanaan, hvortil israelitterne indvandrede og slog sig ned blandt kanaanæerne,
anvendtes en landbrugskalender med nytår om efteråret i
forbindelse med de kanaanæiske høstfester ved efterårsjævndøgn. Dette
blev senere videreført som et "borgerligt nytår" i jødisk kalender.
I den kalender starter alle dagene om aftenen - "parallelt med" at den
første skabelsesdag starter med mørket! Siden indgik dette princip som
en årscyklus "parallelt" med døgn-cyklen: Nemlig årets start ved netop
den mørkeste årstids ("årets nat") frembrud, nær efterårsjævndøgn.
Bag denne døgncyklus i den første påske afspejles den "egyptiske
faktor", idet det var almindeligt i Egypten, at ceremonier forbundet med,
visse religiøse fester begyndte om aftenen og varede til solopgang. Fra
og med denne religiøse start på udvandringen var israelitternes kalender
i funktion, hvilken Moses ifølge Bibelen gav instruktion til. Starten blev
i praksis første dag for brugen af den jødiske religiøse kalender.
73