DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

op, at tiden nu var moden - hvor det dermed var rigtigt valgt af Moses at
gribe ind. Angående dette punkt siger Tabari om ventetiden:
"...i to år har der ved indgangen til paladset været to fremmede
(Moses og Ahron) der har benægtet din guddommelighed...".
Rabbinerskrifterne oplyser, ifølge Ginzberg's "Legends of the Jews"
(vol. 2, 1910, s. 297-298), årsagen, at den gamle farao udpegede sin ene
søn til efterfølger, da han selv blev meget syg - og videre:
"...inden slutningen af det tredje år døde den gamle konge...".
Til dette giver rabbinerskrifterne endnu flere konkrete informationer,
nemlig at denne gamle konge havde tre sønner og nogle døtre, og at han
ikke valgte sin ældste søn til konge, men en yngre søn. I disse skrifter synes
sønnen Amenhoteps tilnavn Heq-anu transformeret til Adikham.
Dette valg af sønnen ses i nøjagtig overensstemmelse med fakta.
Ved "Amenhotep II" i Eberhard & Helck's "Lexicon der Ägyptologie"
(vol. 1, Wiesbaden 1976) nævnes, at Tuthmosis III ikke valgte sin førstefødte
søn, men den langt yngre Amenhotep til sin efterfølger og
medregent: Endda, som netop anført i rabbinerskrifterne, inden for totre
år før sin død.
Yderligere omtaler førnævnte tekster i rabbinerskrifterne - som det
igen fremgår hos Ginzberg (vol. 2, s. 298) - at:
"...den nye farao var 20 år gammel, da han besteg tronen efter
sin far...".
Også denne nøjagtighed i informationen er imponerende. Det kan verificeres,
at nævnte alder for den unge farao helt og holdent tilsvarer, hvad
egyptologiske autoriteter som Kurt Sethe, Richard A. Parker m.fl. i
forskningen af Amenhotep II og tidsfaktorerne præcis er nået frem til.
I Bibelen gengives hele spillet med forhandlingerne mellem Moses
og en farao, der fra starten optrådte som hård. Dette træk kunne enten
skyldes herskerens unge alder med mangel på erfaring - tydeligt demonstreret
hver gang han gav efter, og snart igen tog sit ord tilbage - eller det
har været et dække over en udspekuleret forhalingstaktik hos faraos garvede
præstelige rådgivere bag kulisserne.
Denne nye, især militært uddannede Amenhotep var altså fra starten
hård ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne: Forskere har dokumenteret, at
han hurtigt indførte en hårdere og mere brutal stil i Egypten - en mærkbar
forskel fra tonen under foregående generationer i dette 18. dynasti.
Amenhotep II lod ved sit kapel nær den store Sfinx ved Giza opstille
en stele, der beskriver hans muskulære styrke som ekstraordinær: At
han på hesteryg og under fuld fart kunne skyde en pil gennem en målskive
lavet af en kobberplade så tyk som en hånd. (Episoden blev berømt
- og hundrede år senere kopierede farao Ay dette træk). Amenhotep II
pralede af, at ingen anden kunne spænde hans bue. Senere, ved hans
gravsættelse, blev hans kraftige bue lagt ved mumiet. Han omtales som
61