DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Men skønt nye felttog til Palæstina og Syrien endnu ikke havde fundet
sted, kaldte han dette felttog nordpå for "det første felttog", hvorved
han måtte være vidende om, at der forestod yderligere en række opstande,
der krævede flere felttog. Amenhotep II har kunnet mærke - efter
Tuthmosis III's sidste 13 år med relativ ro efter sejren over Kadesh-fæstningen
som det vigtigste kanaanæiske samlingssted - at en samlende
kraft nu igen var på færde ved denne "indbydende" politiske situation
ved hans fars, den gamle faraos, død: En særlig magt som dirigerede de
udmarvende opstande i både nord og syd.
På denne enorme strækning mellem det nuværende Tyrkiets sydøstgrænse
og til cirka en tredjedel nede i det nuværende Sudan - en afstand
i lige linje på 2.000 km, men som rejserute næsten 3.000 km til fods, til
hest og i flodbåde - var tidligere Tuthmosis III blevet tvunget til regulært
at pendulere med en stor del af sin hær på de fleste af sine 17 togter gennem
19 år.
Det fremgik, at historikerne hidtil ikke har bemærket den enestående
systematik og samordning mellem oprørenes udbrud mod Tuthmosis
III. Ofte berømmes hans mange felttog inhabilt med netop hans egne rosende
ord: Herved er det således lykkedes denne farao med sine helteinskriptioner
om sig selv at få denne ros gentaget ukritisk også af forskerne
3.400 år senere, som om den var en sandhed.
Men hos Amenhotep II - der ikke synes at have haft tilsvarende problem
som Tuthmosis III (der ikke havde en fortid som kronprins) med at
skulle lægge vægt på at manifestere sit ry som farao - ses de overleverede
oplysninger om tid og sted for opstandene og hærens bevægelser heller
ikke i samme grad at være overskygget af egen propaganda.
Så først hos Amenhotep II begyndte nogle få egyptologer (bl.a. Breasted)
at undre sig over den forbavsende koordination og kombination,
der her ses blandt opstandene mod Egypten. Dog har de pågældende forskere
mest fokuseret på hans felttog i Kanaan og Syrien; og de forestillede
sig derfor, at oprørernes usædvanlige aktionsform kun blev foretaget
mod denne farao og kun udsprang fra egyptiske stødpudestater i
nord; skønt helhedsmønsteret for oprør og modaktioner tydeligt også
omfatter felttogene til Nubien - ligesom ved hans fars felttog.
Jf. at Amenhotep II's inskriptioner viste (kap. 9), at hans første felttog
startede på et tidspunkt, der i egyptisk kalender synes at svare til en
dato sidst i marts eller først i april (1455 f.Kr.):
- Dette tidspunkt var således relativt få dage efter Moses' udvandring
med israelitterne på den 21. marts samme år. Tilmed viser inskriptionerne,
at Amenhotep II's tropper i de bestemte dage hverken befandt sig i
Syrien, Nubien eller midtvejs - men de var lige præcis her, nær grænsen
i Nedre Egypten: Nemlig hvor Moses og israelitterne ligeledes befandt
sig inden for nøjagtig samme tidsrum.
89