DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Undervejs østpå fra Nilens delta og ud til det Røde Hav i det flade
land, hvor kun Jordens krumning bag horisonten afgrænser udsynet, ville
et signalbål under disse optimale forhold dog højst kunne ses på 10-
15 kilometers afstand. Dette er med til at pege på, at israelitternes antal
ikke var så enormt stort (se næste kap.), hvis folk fra flere af grupperne
på samme tid skulle have mulighed for at se denne vejviser.
Historisk genkendelig ild-anvendelse
Under israelitternes udvandring har der ikke blot været tale om signaler
med ild og røg, men som nævnt også forsvarsmanøvrer hjulpet af ilden
og røgen. Ved sidstnævnte taktikform har ilden sandsynligvis været antændt
i de tørre ørkenvækster, der er mest rigeligt af netop så tidligt på
foråret. Der har her været antændt ildspærring mod de forfølgende egyptere,
som nu var rykket frem til en tæt distance fra israelitterne.
Også dette forhold nævnes af rabbinerskrifterne - f.eks. i Ginzberg's
"Legends of the Jews" (vol. 3, s. 20 og vol. 6, s. 6) - at:
"...de forreste egyptiske troppers pile og kastevåben så ud som at
blive opfanget i ilden og røgen...", hvilket "...umuliggjorde sigtet...".
Herom uddyber disse skrifter, at israelitterne havde etableret en "ildmur".
Teksterne synes at give et nøjagtigt overleveret referat af, hvad der
reelt hændte: Farao har bevidst holdt afstand til israelitterne. En distance
der af strategiske årsager synes nøje afpasset til 160-175 m. Det svarer
til et bueskuds afstand, men vel at mærke fra egypternes langtskydende,
såkaldte kompositbuer. Det passer nøjagtigt med det historiske
faktum, at denne nyere opfindelse af de laminerede buer, sammensat af
lag af horn og forskellige træsorter - en krigsteknisk arv (ligesom stridsvogne)
fra de fordrevne hyksos-besættere - var indført i den effektiviserede
egyptiske hær her i 18. dynastis første halvdel.
Det kan næppe forventes, at israelitternes folkehær var udrustet med
disse kostbare, moderne og sofistikerede våben. Israelitterne har med
mere almindelige våben af kortere rækkevidde ikke effektivt kunnet besvare
beskydningen. Egypterne har haft fordelen ved at holde den afmålte
distance, at de alene har kunnet ramme deres fjender.
Dertil kommer, at egyptisk militær havde et fast velorganiseret angrebsmønster,
hvor netop først pileregn og derefter spydkast skulle bryde
fjendens rækker op, hvori der så blev indsendt soldater med dragne
stikvåben. Baseret på sådanne veludforskede forhold giver det netop mening
historisk set, når det således rapporteres, at israelitterne iværksatte
en ildmur imod egypternes pile og kasteskyts.
Vigtige og præcise detaljer i dette forløb udelukker helt afgørende
nutidens hypoteser om, at rabbinerskrifternes informationer om exodus
var skrevet af jødiske præster og lærde i 300-tallet f.Kr. eller senere: For,
uden endnu tidligere optegnelser, hvordan skulle rabbinerne kunne ken-
92