DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

de optællingsmåde har der kunnet bødes på deres betænkelige position
som ikke-hebræisk mindretal. (Som nævnt er alle antal forstørrede).
Hvad angår det egyptiske præg hos levitterne, fremgår det af Bibelen
og rabbinerskrifterne, at de i Egypten har levet og boet som egypterne
ved hovedstaden, f.eks. var Ahrons mor fungerende jordemor og
amme i samme distrikt, hvor faraos palads var beliggende, dvs. dengang
ved Theben, og ikke ved de øvrige stammers bosted og arbejdsplads i
Nil-deltaet langt nordpå. Heller ikke Ahron selv synes at have arbejdet
nordpå. Disse forhold bestyrkes i rabbinerskrifterne:
"...levitterne var de eneste israelitter, der ikke havde udført trællearbejde
i Egypten...".
Flere rabbinerskrifter omtaler, at Ko'rah fra Levi-stammen hjalp med
guldsmeltningen til Guldkalven, og at han havde været en af faraos
skatmestre. Det passer fuldt med det faktum, at faraos skatmestre i 18.
og 19. dynasti også stod for forgyldning og guldsmeltning.
Levitter - egyptisk præg eller egyptisk afstamning?
Egyptiske levit-navnes betydning: Moses ('barn'), Miriam ('elsket af
Amon'), Ahron ('mægtigt er navnet'), hans søn El-eazer ('Osiris-guddom'),
Ahrons efterfølger og sønnesøn Phinehas ('neger, etiopier'); Merari
('højtelsket'), Hopni ('Nil-gud'), samt Pashur, og med semitisk el:
Puti-el.
Selve betegnelsen "levitter" er ret gådefuld, men kan være en nøgle
til, hvem de virkelig var. 'Egypten' kaldes på hebraisk Mitsrajim, en direkte
oversættelse af egypternes eget navn for 'Egypten', taui (t;'wj), dvs.
'de to lande'. Landet kaldtes også Khem (keme) - ofte stavet som Noahs
søn Kam (egypternes forfader i Bibelen), dvs. egyptisk og koptisk for
'mørk', 'sort', f.eks. som i nrm nkeme, 'den sorte (Nil-)jords mennesker'.
Herved fik et senere udbredt udtryk for en af Egyptens ti plager,
nemlig "et egyptisk mørke", bogstavelig dobbelt vægt - idet sådanne ordspil
i oldtiden overalt blev tillagt at have særlig styrke. (Eks.: Alexander
d. Store ødelagde Perserrigets hovedstad, der på græsk hed 'perserbyen',
Persepolis, hvilket samtidig betyder 'den ødelagte by').
Og ifølge en datidig opfattelse var egypterne - folket i landet Khem
- delvis mørke. Dertil har det haft betydning, at Egyptens sydlige naboer,
der var landets oprindelige indbyggere og i flere perioder havde magten
i Egypten og tidligt indgik i kongeslægterne, var etiopiere, det senere
græske ord for 'mørk', 'sort'; også flere egyptiske guder tilkyttet dødsriget
ses afbildet som mørke. Så sent som i 300-tallet e.Kr., da en afdød
kristen romersk general blev kåret til helgen (og endda fik en schweizisk
bjergtop opkaldt efter sig), var helgennavnet ikke hans eget navn, men
Sankt Maurits, dvs. 'den sorte', blot fordi han var fra Egypten.
Trods disse betegnelser havde det folk, der fra 3000 f.Kr. og frem
131