DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

2) Følgelig anvendtes den af Moses opstillede "hebræiske" kalender.
Og eftersom Månen én gang hver måned er usynlig i næsten tre døgn
- "astronomisk nymåne" - blev det nu den tidligste tilsynekomst af nymånen,
der for fremtiden skulle markere en måne-måneds start. M.a.o.
den hebræiske kalenders månefaser markeres 1-2 dage senere end i
egyptisk kalender.
3) Ligeledes, i stedet for selve kulminationen af fuldmånen, som
falder på andendagen under de normale tre fuldmånedage, valgtes den
såkaldte tredjedagsfuldmåne, hvor fuldmånen var på vej til igen at blive
aftagende. Og dette kunne netop bestemmes ud fra direkte observation,
der så blev sat i relation til det tidspunkt, hvor nymånens første tilsynekomst
var blevet observeret cirka 14 dage tidligere. Denne praksis ses senere
også hos grækere og arabere. Den hebræiske kalender, indført af
Moses, er forordnet i Bibelen og kom i brug hos israelitterne fra og med
udvandringen i forbindelse med den første påske.
Endnu et egyptisk træk genkendes i Bibelens optakt til den første
påske, nemlig benyttelsen (en sidste gang) af tidspunktet for fuldmånens
kulmination (i stedet for tredjedagsfuldmånen). Dette fremgår af mindst
fem rabbinerskrifter - bl.a. ifølge Rabbi Zvi Mond: "Exodus, I" (Toronto
1978, s. 98) - der præcist angiver, at Moses havde varslet Egyptens tiende
plage til at begynde omkring midnat og ikke præcis midnat:
...fordi Moses tænkte, at faraos og Egyptens astrologer kunne
tage fejl i deres beregninger og derefter sige, at Moses' udsagn ikke
var sande...".
Astronomisk set (ud fra de bedst mulige moderne beregningsmetoder)
var tidspunktet for forårsjævndøgnspunktet ved 21. marts 1455 f.Kr. næsten
to timer før midnat; mens fuldmånen først kulminerede nogle få timer
senere, hen på morgenen. Der var kun relativt få timer mellem tidspunktet
for forårsjævndøgnets "kulmination" i det pågældende år (se
f.eks. også Appendiks 2, samt særlig omtale i bind 5's kap. 10) og fuldmånens
kulminationstidspunkt hen på morgenen. I denne sidste fase udfoldedes
en fortættet aktivitet med israelitternes forberedelser:
Inden for disse timer lige omkring midnat - netop som indikeret af
Moses - udløstes "Egyptens tiende plage": Så da fuldmånens kulmination
indtraf hen på morgenen, var israelitternes nytår afgørende manifesteret
ved drabet på de førstefødte.
Blodet på dørstolperne - magisk beskyttelse
Ikke alle israelitter boede i "arbejdslejre", og ved deres huse havde de
ofte egyptere som naboer. Derfor blev israelitterne beordret til at male et
tegn på husindgangenes dørstolper og overligger. Det skulle ske med en
kost af en hellig isopplante dyppet i dam, 'blod', fra det slagtede påskevædder-offer.
(Jf. i senere tider: vin, dam, på en isopstængel rakt op til
72