DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

ede Mopsus byen Ashqelon på Palæstinakysten (ved Trojakrigens ophør)
- enten i intern stammekrig eller ved angreb på filistrene. Ashqelon
var i perioder inkluderet i Dan-stammens hjemdistrikt og andre gange
erobret af filistre. Ved præcis denne kyst havde danaeren Perseus tidligere
slået sig ned.
Dette kan indkredse en fælles identitet for danaere i egyptisk+græsk
overlevering og Dan-stammen i Bibelen. Forskeren R.D. Barnett angiver
i Journal of Hellenic Studies (73, 1953, s.142, n.1) følgende:
"...Formen daniuna gengivet på egyptiske monumenter kommer
af daniya-wana. Endelsen wana(s) er det normale etniske suffiks i
det hittitiske hieroglyfiske sprog...".
Dertil kommer, at Alan H. Gardiner, igen i sin "Ancient Egyptian Onomastica"
(nu s. 124f), har fastlagt: Ved den egyptiske staveform for danuna-folket
dene eller dne - bl.a. i Ramses III-inskriptionen i Medinet
Habu - er dne den originale form! Men denne hieroglyfiske transskription
dne er kendt netop som ækvivalent med Dan, Dan-stammens bibelske
navn, der desuden gengives i rabbinerskrifterne samt hos Philo og
Josefus.
Ekstremistisk kildekritik
Især i slutningen af 1900-tallet har flere teologiske og historiske skoler
prøvet ud fra en mere enerådende og ekstrem kildekritisk indfaldsvinkel
at reducere græske overleverede fortællinger, mange generelt betegnet
som myter, til at være illusionære, fiktive eller rent opdigtede til brug for
"underholdningen" i antikken. Herved blev det især undladt at se på konkret
historisk materiale i dette såkaldte mytestof. Men de mange logiske
sammenhænge, der findes bag materialet, "opfindes" ikke.
Mens altså såkaldt mytestof ofte ses undgået i Moses-forskningen,
evt. med undtagelse af enkelte fragmenter, sker dette på trods af, at der
for de nævnte folkeslag er tale om flere allerede konkret udforskede forhold,
som ikke blot kan ignoreres i en seriøs forskning relateret til teologi
og historie.
Følgelig må det nu være rimeligt, at beretninger om de pågældende
folkeslags optræden i et bibelhistorisk scenario ikke uanalytisk reduceres
til myter. Alt dette har i sig selv uundgåeligt fremdraget et forskningsmæssigt
problemkompleks af paradokser hos bibelforskningen,
især:
a) I forbindelse med filistrene ses bibelforskningen ofte at operere fra
en "illusionær virkelighed": Når filistrene omtales af Ramses III i 1100tallet
f.Kr., overses, at de også eksisterede tidligere! På den baggrund ses
omtalen af filistrene allerede i "1. Mosebog" at blive betegnet af visse teologiske
skoler som en redigeringsmæssig "fejlplacering" i Bibelen.
b) Fra betydelige dele af forskningen fremgår, at man her undlader
53