DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

ikke noget usædvanligt, nemlig militærhemmeligheder. Så netop Moses
indførte forbud mod folketælling - også skønt en tælling nødvendigvis
alligevel blev gennemført (jf. "4. Mosebog") under hans ledelse.
For det fjerde: - Israelitterne bar i mange henseender præg af Egypten
efter fire generationers ophold i landet. Josefs sønner Efraim og Manasseh
havde en egyptisk mor, og Ka'lebs "brors" navn Jera'me'el (dvs.
tilføjet semitisk el) er egyptisk.
Det er et faktum - påpeget af den amerikanske semitolog W.F. Albright
- at hyppighed af egyptiske personnavne og "hebræiserede" egypternavne
er påfaldende især hos levitterne i kontrast til de øvrige stammer.
Var ikke alle israelitiske stammer hebræiske?
De gådefulde forhold hos levitterne synes især at udspringe af denne
baggrund: Med deres egyptiske navne og deres monopol på præsteembedet
hos israelitterne fremtræder levitterne, som om de fleste var egyptere,
og som om den oprindelige Levis slægt - hvis der overhovedet har
eksisteret nogen - ikke var ekspanderet i antal, men stagneret eller endda
skrumpet mærkbart ind. Bl.a. derfor synes de fleste egyptiske medløbere
og tilhængere at være blevet grupperet som levitter.
Hermed har levitterne også omfattet de omtalte egyptere, der af farao
var blevet interneret som "spedalske", hvoraf mange var højtstående,
hvad faraos rådgivere fandt mindre heldigt. De fleste har reelt været politiske
fanger, hvoraf sandsynligvis en del var Moses' tilhængere.
Bibelen nævner kun, at andre fremmede folk (samlet benævnt som
"proselytter") - der ville følge Moses og hebræerne - fik lov at deltage i
udvandringen fra Egypten. Hverken Bibelen eller rabbinerskrifterne omtaler
specielt egyptiske medløbere, hverken som gruppe eller enkeltpersoner
(bortset fra den gamle egyptiske kvinde Miriam).
Og i rabbinerskrifterne synes det i senere kommentarer "uønsket" at
nævne dem, da Egypten symboliserede "slaveriet". Det er derfor urimeligt,
at "den egyptiske faktor" ikke fuldt er taget i betragtning i
forskningens mange historiske og teologiske skrifter om Bibelen. Der er
ikke taget hensyn til, at der uundgåeligt også må have været et antal
egyptere med, især de der var modstandere af den hårde faraos politik -
egypterne har ikke stået som et enigt folk imod alle fremmede eller alle
der fortsat favoriserede den tidligere stormand og faraoprins, Moses.
Desuden er de 22.000 levitters antal ejendommelig lavt i kontrast til
de øvrige stammers mænd, f.eks. Juda-stammens over 74.000 mænd - eller
set i forhold til hele folkegruppens cirka 600.000, hvorved gennemsnittet
for hver af de 12 stammer ville være 50.000 mænd.
Dette kunne forklare, at hos levitterne blev alle af mandkøn over én
måned optalt, i modsætning til optællingen af mænd over 20 år hos de
andre stammer - fordi levitterne var iøjnefaldende få: Ved denne ændre-
130