DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

ejde', 'skibsbesætning', 'trællearbejdere', 'fremmedarbejdere' og 'fjender
fra nord', idet disse arbejdere ofte var efterkommere af krigsfanger, der
var bragt ind i landet fra nord. Så godt som alle betydninger af dette ord
for "indvandrende fremmede" fra Kanaan, samt leje- eller trællearbejdere,
passer med med hebræernes status i Egypten. Derfor kunne en medårsag
til betegnelsen 'hebræere' være, at denne indvandrede gruppe i
Egypten blev benævnt her som apiru.
Det er bemærkelsesværdigt, at kort efter den tid, hvor de indvandrede
hebræere/israelittere var udvandret fra Egypten, har faraonerne i deres
inskriptioner om felttog og raids i Kanaan-området omtalt apiru (hebræere).
Netop denne betegnelse er meget karakteristisk, fordi hebræerne
ved udvandringen også optrådte som oprørere, fjender og siden delvis
som omstrejfergruppe i ørkenen. Dvs. de omtales her som folkegruppe
ligesom andre folk i Kanaan og Jordan-landet. Senere forekommer også
navnet "Israel" i en egyptisk inskription, som farao Merneptah lod udføre
cirka 1230 f.Kr., nogle hundrede år efter udvandringen (jf. s. 180).
Idet levitterne, som påpeget, ikke nødvendigvis var hebræere, og
dermed heller ikke efterkommere af Jakob, og deres ringe antal ikke tåler
sammenligning med de øvrige udvandrende stammer, må alt det ses
i relation til: At allerede Levi selv - enten en reel eller symbolsk figur -
i Bibelens omtale af ham næsten fra starten var så meget ude af billedet,
at "1. Mosebog" kun giver en eneste oplysning om ham, og det er netop
i forbindelse med omskæring.
Og i "1. Mosebog"s (kap. 49) symbolske fortællinger om Jakobs velsignelse
af de 12 stammer/sønner, siger Jakob om sit forhold til levitterne,
at:
"...min sjæl tager ikke del (i Levis gruppe)...".
Hermed understreges yderligere Levi(gruppen)s manglende samhørighed
med Jakobs familie. Og Jakob tilføjer:
"...jeg spreder dem i Israel...".
Ifølge dette var de ikke integrerede. Dette at assimileres i Israels folk var
således noget, der først skulle komme.
Bibelens "Deborahs Sang" fra tiden efter invasionen omtaler Israels
stammer, men nævner bl.a. ikke Levi, Også Moses indrømmer i "5. Mosebog"s
kapitel 33 i sin velsignelse af de 12 stammer, at:
"...Levi... sagde om sin fader: Jeg så ham aldrig...".
Her synes yderligere indikeret, at levitterne næppe var af Jakobs slægt
dvs. et mindre tæt eller måske intet familieskab, der gav sig udslag i, at
disse mindre samhørige levitter - stadig ifølge denne bibeltekst:
"...ikke brød sig om sine brødre..."
- men at de (vel ud fra deres anderledes baggrund og forudsætninger):
"...skal lære Israel loven...".
Folkets betaling til levitternes levebrød blev sikret gennem faste pligt-
135