DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

endda ikke særlig konkrete), der oplyses om denne efter mange forskeres
opfattelse meget mytiske skikkelse.
At "ingen kender hans grav" er ejendommeligt, når gravtraditioner
spillede en så stor rolle i hele Mellemøsten, og efter opfattelsen i de gamle
kulturer var det en grusom skæbne ikke at blive givet en ordentlig begravelse.
Ifølge traditionen eksisterer endda Jethros grav i Kefar Hittim,
hvor han stadig helligholdes af især druziske og islamiske pilgrimme
hvert år på den 23. april.
Men hos Moses findes der ingen steder tale om nogen form for gravkult,
og det kan have været hans hensigt netop at undgå en sådan. Dette
har i så fald været et enestående usædvanligt træk - der også kan give næring
til den opfattelse, at han og hans flok under de 40 års "ørkenvandring"
i Mellemøsten nåede vidt omkring bl.a. i Irak og Persien og helt
til Kashmir, hvor han ifølge den lokale tradition er begravet (jf. kap. 4).
Mysteriet kan være skabt for at beskytte Moses’ særlige gravgods.
Den gennem rabbi Abrabanel overleverede information angiver tiden
for Moses' fødsel som "...tre år efter den store konjunktion i Fiskenes
stjerner...". Her kan fødselsåret bestemmes astronomisk til 1534
f.Kr. Ud fra Moses' 79 år ved starten på udvandringen kan årstallet for
denne start fastsættes (1534 minus 79) til 1455 f.Kr.
Efter de 40 års ørkenvandring kan året for israelitternes invasion
fastsættes (1455 minus 40) til 1415 f.Kr. Invasionens datering er ikke afhængig
af året for Moses' død, men bestyrkes også ved hjælp af andre
dateringer, bl.a. ved astronomi (se det følgende kapitel).
Slaget om Jeriko - endeligt dateret?
Da Joshua efterfulgte Moses ved dennes død og bl.a. erobrede Jeriko,
ødelagde han denne by særdeles grundigt. I tidens tradition synes byens
destruktion ved opbrænding også foretaget som et offer. Sandsynligvis
for at byen ikke igen skulle tjene egypterkongerne som fremskudt bastion,
udstedte Joshua effektivt forbud mod bosættelse - og kastede sin
forbandelse over alle, der fremtidigt ville bygge her.
Først på Kong Davids tid næsten 400 senere omtales, at folk atter har
slået sig ned igen på stedet ("2. Samuels Bog" 10,5); og på kong Akabs
tid - 500 år efter Joshuas forbandelse - lagde Hiel, der kom fra Bethel,
fundament til byporten (og prøvede at ophæve forbandelsen).
Således bør emner af en karakter ligesom Joshuas forbandelse tages
alvorligt af forskningen, netop fordi de daværende folk gjorde det. Joshua
var oplært og instrueret af Moses; og ikke alene ved hans fremmedartede
ritualer foran Jeriko før murenes omstyrtning (se tidl., i kap.
12), men også i samtidens kontekst og af antikkens forfattere ansås han
for at være kraftfuld bag forskellig magisk udfoldelse. Bibelens Joshuaberetning
er et godt eksempel på, hvilken effekt man tidligere tillagde
154