DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Styrken ved gudernes svækkelse
Farao Amenhotep II var yderst bekymret over varslet. For krigen blev
også ført på "den magiske front", hvorfor han forsøgte at beskytte og
skjule de "magtfulde" gudebilleder i templerne. Men Moses lod disse
guder afbrænde, hvilket efter oldtidens opfattelse også var et udtryk for
at berøve guderne deres kraft.
Det fremgår også af Manethos beskrivelse, at Moses ikke fremstår
som nogen almindelig oprører, men en stærk lederskikkelse, der seriøst
fremsatte en konstitution med religionsregler og lovgivning for de folkegrupper,
der fulgte ham; helt som i Moses' senere så velkendte rolle.
Spedalskhed var dengang en udbredt lidelse, hvor de spedalskes lejre
almindeligvis isoleredes strengt for at begrænse smittens udbredelse.
Men Manetho nævner, at 80.000 mennesker (tallet "1000" kan som så
ofte blot betyde 'en stor gruppe', jf. kap. 11), mange af høj stand, som
kongen lod internere, har i realiteten været mistænkt for at stå i ledtog
med Moses. Herefter synes de at være erklæret for spedalske for at "legitimere"
arrestationen af dem. Magthavere kunne reagere hårdt på at
blive trodset - ligesom det er kendt fra Ordsprogenes (16,14) sentens "en
konges forbitrelse er dødens sendebud".
Denne episode hos Manetho verificeres af en anden oldtidshistoriker
i Egypten, Chaeramon af Alexandria, som Josefus refererer i sit skrift
"Contra Apionem". Chaeramon var en højt respekteret lærd. Foruden
historiker var han hieroglyflærd og stoisk filosof af Sokrates-skolen; han
blev i 49 e.Kr. kaldt til Rom som lærer for kejser Nero.
Foruden sin Egyptens-historie skrev Chaeramon afhandlinger bl.a.
om kometer og om egyptisk astrologi, og han var især kendt som leder af
Alexandrias bibliotek, det største i oldtiden. Her kunne han få adgang til
mange nu forsvundne dokumenter og kilder om Egyptens forhistorie. Da
astronomer og astrologer dengang jævnligt var eksperter i historiens kronologi
- ligesom f.eks. Manetho og senere hen flere arabiske astronomer
- har Chaeramon haft yderligere basis for at kunne vurdere, og i dette tilfælde
dokumentere, de bevarede beretninger.
Chaeramon beretter i forbindelse med den nævnte episode under
Moses' oprør og afbrænding af egyptiske gudebilleder, at "gudinden Isis
viste sig for farao i en drøm om natten og udtrykte sin vrede over, at hendes
tempel var brændt" under disse krigstilstande.
Dette må ses i forbindelse med Moses' kraftige modstand mod de
egyptiske guders "magt", reelt for at svække præsteskabets magt. Og han
provokerede under oprøret med sine religionsideer - fortæller oldtidsforfatterne
- ved bl.a. at slagteofre egypternes hellige tyre.
Hvad flere af Manethos beskrivelser af episoder med Moses og israelitterne
i Egypten angår, var Josefus utilfreds med udformningen, men
65