DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

gatorisk) tjeneste som general. Senere, i antikken, berømmedes Moses
som en af de første store generaler (jf. bogseriens bind 5, kap. 4-5).
Moses har haft noget at byde på som lærer på det felt. Og den yngre
prins, Tuthmosis (III), havde da ved sit kup i Hatshepsuts regeringsår 16
overtaget en særdeles veltrænet stab. Således, efter Moses’ oplæring af
den yngre prins, har Moses måttet konfrontere, at dét, han havde delt ud
af egen stor viden og kundskab, siden hen blev brugt imod ham selv.
Men både som prins og farao viste Tuthmosis III et stort talent for regulært
at kopiere (jf. bind 2, kap. 19) og udnytte tilegnede lærdomme,
bl.a. om strategi. Desuden havde han overtaget ekstremt velorganiserede
folk til sit nye styre. Men det taler for Tuthmosis III’s egen dygtighed, at
det ved Hatshepsuts død lykkedes ham med en stor hær at komme oprørerne
i forkøbet ved Megiddo; og at han her vandt en overbevisende sejr
- allerede ved starten vel det største slag i hans karriere. Dette medvirkede
straks til at sætte hans navn i respekt.
Af rabbinerskrifterne fremgår, at Moses som yngre, længe før sit eksil,
var på togt som egyptisk general i Etiopien og her benyttede nogle siden
hen berømmede utraditionelle strategier. Denne form genoptog han
senere, da han en tid igen var i Etiopien, nu i eksil, hvor han improviserede
ved at opfinde en særlig overrumplingstaktik, bl.a. med brug af indfangede
vilde storke (jf. bind 5’s kap. 4).
Skønt afstanden er stor til nutidens krigsførelsesmetoder, er der ingen
grund til at betegne beretningerne som gamle skrøner og folkeeventyr.
For det er bemærkelsesværdigt, at sådanne metoder just fulgte datidens
praksis og dermed var ældre end f.eks. folkeeventyrenes versioner.
I nutiden er det ukendskab til krigsførelse i oldtiden, når det f.eks. uden
baggrundsviden kaldes "en myte", at der (af Odysseus) blev konstrueret
"den trojanske hest" til indsmugling af tropper ved invasionen af Troja.
Ligeledes ved brug af utraditionelle metoder lod den tidligere omtalte
konge af Kadesh ved et af de senere afgørende slag egypterne indvikle
sig i kamphandlinger foran Kadesh, hvorunder han sendte en brunstig
hoppe ind mellem de egyptiske stridsvogne for at gøre hingstene
ustyrlige. Det skabte et sådant kaos, at den ene af Tuthmosis III’s øverste
generaler, den snart velkendte Amenemheb, måtte handle hurtigt og steg
ned fra sin stridsvogn og til fods forfulgte denne hoppe, som han egenhændigt
gjorde ende på ved at sprætte den op med sit sværd.
General Amenemheb udmærkede sig flere gange for tapperhed - og
var den første, der ved erobringen af Kadesh blev sendt over og ind gennem
en breche i bymuren. Bagefter blev han foran hæren dekoreret med
flere ordner - "Guldløven" og "De Tre (guld)Fluer" - dvs. fuldstændig
som det kunne være foregået i nutiden.
Og også på andre af Tuthmosis III’s felttog blev utraditionelle metoder
anvendt. Da en af hans generaler, Thutiy (Djhouti) skulle indtage by-
29