DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

At 'passere forbi' skillelinjen
Efterhånden gik den egyptiske baggrund og den viden tabt, at den første
påske kan dateres til præcis, da fuldmånen passerede forårsjævndøgns
tærskel mellem det gamle og det nye år. Da israelitternes nytår senere
flyttedes til efteråret, kom det i nogen grad ud af fokus, at påsken i det
hele taget havde været tilknyttet et regulært nytår om foråret.
Efter at israelitterne/jøderne ved denne kalenderomlægning fraveg
Moses' forordning om, at "årets første måned" placeres ved påsken, dvs.
om foråret, havde det slet ingen mening længere at bruge ordet påske,
der på hebraisk hedder pesach, 'passere', nemlig i denne sammenhæng at
"passere nytårets tærskel", "passere årets grænse eller skillelinje".
At alt dette som nævnt blev fraveget eller fortrængt, må være baggrund
for, at betydningen af ordet "påske" tidligt omtolkedes ved at bruge
et ordspil i "2. Mosebog" (12,27). Ordspillet skulle nu få udtrykket
"påske" (pesach ) til at være opstået af, at Jahweh "passerede" forbi israelitternes
blodmarkerede huse uden at skade nogen israelit indenfor.
Dette til trods for at ordet påske absolut ikke er forklaret således på dette
sted i Bibelen, hvor der i stedet angives direkte, at påsken som "hellig
handling" betyder 'påskeofferet', nemlig:
"... påskeofferet til Jahweh, han som gik forbi israelitternes
huse...".
Men hermed viser det stadig ikke ordet "påske"s betydning. Derimod
hævder teksten, at "påsken" skal opfattes "som et minde".
Alligevel anvendes den citerede tekst som officiel forklaring på ordet
pesach til trods for disse væsentlige unøjagtigheder, der yderligere
omfatter, at det i teksten slet ikke var Jahweh, men "dødens engel", der
huserede. Men "den egyptiske faktor" er glemt, for pesach er oprindelig
et egyptisk ord, der simpelthen betyder 'skillelinie' - her brugt bl.a. for
jævndøgn som skel, og er fra egyptisk pss (pesesh), 'skille', 'dele' - hvilket
synes optaget i hebraisk netop som "noget, der passeres henover".
Men uanset nytårets flytning til efteråret i den senere jødiske kalender
fejres den jødiske påskefest stadig, som den forårsfest den var - og
den er fortsat markeret af fuldmånen. Dette uanset om fuldmånen fra år
til år oftest indfinder sig på andre tidspunkter end ved selve forårsjævndøgnet.
Det afstedkommer en difference, hvorved fuldmånen - og jødisk
påske - kan optræde helt op til 29,5 dage efter jævndøgnet.
Ved udvandringen var fuldmånen kulmineret i de tidlige morgentimer:
netop ved afmarchens start. I mange distrikter kunne koordinering
af aktionerne dengang foregå via hemmeligt fremsendte breve, hvor seglet
først måtte brydes på et bestemt tidspunkt, så intet slap ud i utide; evt.
brugtes der også brevduer, en praksis egypterne tidligt havde udviklet.
Gruppe efter gruppe af bevæbnede israelitiske mænd samt kvinder,
74