DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

15. KAPITEL
Til hvem var det forjættede
land lovet?
Det store dilemma
Efter at Josef - fire generationer forud for udvandringen - var ankommet
til Egypten som flygtning og slave, men siden opnåede at få embedet
som faraos vesir, fik han arrangeret en større "familiesammenføring"
med sine mange slægtninge. Nu rejste de samlet ind i Egypten og slog
sig ned. Mange efterkommere assimilerede sig ikke; det skabte utilfredshed
og frygt hos egypterne, at hebræerne nærmest som en stat i staten
efterhånden - ifølge rabbinerskrifterne (Baring-Gould, vol. 2, s. 77)
- besad:
"...den bedste jord af dette land (Egypten)...".
Disse gode arealer især i Nedre Egyptens deltaområde har uvægerligt
omfattet områder, som først og fremmest præsteskabet, der var Egyptens
største jordbesidder, men også farao selv, har ønsket at overtage.
Det sidste kan have været medvirkende - for da mange hebræere i
Egypten fik gradvis forringede levevilkår, ifølge rabbinerskrifterne, blev
de også frataget anerkendelse af jordbesiddelser. Herefter blev de gjort
til en art bundne arbejdere som de fleste af Egyptens øvrige bønder, der
- som det flere gange er sket i Egyptens historie - uden for dyrkningssæsonen
nu i nogen udstrækning kunne udskrives til offentlige arbejder.
Da en faraos krigstogter ofte blev financieret med tilskud fra præsteskabets
enorme kapitalophobninger - og hermed var også Amenhotep
II på denne måde afhængig af præsteskabet - bliver det yderligere forståeligt,
at farao til eget brug søgte at fratage dette mindre integrerede
folk dets egyptiske jordbesiddelser.
Men da han af andre grunde - bl.a. ved tabet af arbejdskraft og fordi
israelitternes "lånte gods" ifølge Trogus Pompeius ("Justin" 36;2,13)
omfattede hellige genstande stjålet fra egypterne - ikke ønskede deres
udvandring, opstod der dette dilemma: Enten at fordrive dem fra håndværk
og jordbesiddelser eller at hindre dem i at flygte fra Egypten!
Dette træder også tydeligt frem, da farao og hans hær til sidst var direkte
i hælene på de udmarcherende israelitter og alligevel ikke gjorde
mere for at rykke ind og standse dem, men i nogen tid blot holdt en konstant
tæt afstand til deres bagtrop.
Moses' aktioner var ved starten af udvandringen netop som en militær
operation - dvs. mere end blot en folkeudvandring. De i Bibelen an-
121