DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

eligion. Præsteskabet har da haft indlysende gode grunde til at beskytte sig.
5. fase: Hatshepsut fulgte i 1493 f.Kr. de egyptiske kongers tradition for en
såkaldt Sed-festival, et fornyelsesjubilæum. Her kulminerede præsteskabets
modstand. Den nu nær 40-årige Moses anklagedes for drab. En beskåret udgave
af intrigen omtales i Bibelens "2. Mosebog" (2,11-14). Men rabbinerskrifterne
viser en fuldt forberedt situation, et regulært frame up, hvor to hebræiske
mænd lokkede Moses i en fælde og vidnede imod ham.
6. fase: Dog, Moses’forholdsregler mod at blive dræbt medførte, at han i stedet
underkastedes en symbolsk henrettelse. Her fortabte han sine høje poster og
blev "bandlyst" for at hindre forsøg på at genoptage tronkandidaturet. Han måtte
straks flygte fra Egypten som fredløs; og hans officielle identitet som prins,
Faraos Datters søn og tronkandidat blev destrueret som følge af skinhenrettelsen
og den tilknyttede magiske forbandelse. Dertil skulle alle spor af ham slettes.
Hatshepsuts magt blev delvis overtaget af den unge Tuthmosis III, der var
Moses’ "halvbror". Denne nye farao tog - ved et historisk kendt kup - i
1488/1487 f.Kr. den totale magt fra sin på én gang faster, svigermor og proforma
stedmor, Hatshepsut. Hun døde få måneder senere, under mærkelige og stadig
ikke klarlagte omstændigheder.
7. fase: Da Moses flygtede, tog han ikke straks til Sinai, men undslap først
til Etiopien/Nubien. Herved undgik han Tuthmosis III’s forfølgelsestogt på Sinai.
*
Genopdagelsen af Moses’ tronfølgerstrid
Mere end et årtusinde efter Moses’ tid blev det inden for jødisk tradition
mindre bemærket, at Moses oprindelig var en egyptisk tronkandidat.
Og i selve Bibelens Moses-beretning udelukkedes overleveringen om
Moses’ skinhenrettelse, der havde medført, at han selv lige akkurat overlevede,
mens hans officielle identitet i Egypten blev udslettet.
Den omtalte fjernelse af Moses’ spor i Egypten har især bidraget til,
at der i senere tider opstod vidtløftige teorier om ham. Derimod kunne
en større erkendelse af "den egyptiske faktor"s markante tilstedeværelse
bag hans liv og hele virke have givet Moses-opfattelsen bedre helhedslinjer
at følge. Men dette er stadig stærkt underbelyst i nutidig forskning.
Fremdrages hændelserne fra Moses’ skjulte år, åbner sig et medrivende
forløb. Undervejs stiftes bekendtskab med: 1) hans politiske alliancer,
som han fra sit eksil styrer for at angribe Tuthmosis III; 2) Moses’
militært set yderst professionelle afledningsmanøvrer til under udvandringen
at vildlede de forfølgende egyptiske tropper; 3)-4) hans hemmelige
baser og vidtspændende kommunikationssystem; 5) hans fortvivlede
situation i ørkenen, og undertiden problematiske forhold til israelitterne.
Allerede ved datidens indstilling synes der til den magiske forbandelse,
som skulle "opløse" Moses og fordømme hans virke, at være op-
17