DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

"...Jeg ønsker at rejse... tilbage til mine brødre, der er i Egypten,
så jeg kan se, om de stadig er i live...". - Et svar til ham lød:
"...Rejs, ...alle de mænd, der efterstræbte din sjæl, er døde...".
Ifølge Bibelens omtale af tiden efter opholdet hos Jethro befandt Moses
sig derefter i Egypten og viste sig her i så stærk en position, at han -
åbenbart med frit lejde - endte med at sidde i Egypten i forhandlinger
med farao. I den forbindelse angiver "2. Mosebog" (11,3), at:
"...manden Moses var mægtig i anseelse i Egyptens land, i faraos
tjeneres øjne og i folkets øjne...".
Med andre ord, ifølge denne tekst nød Moses stadig stor respekt hos faraos
embedsmænd og hos folket. Der har gået frasagn om ham hos befolkningen,
og denne episode viser tillige, at hans anseelse var så stor, at
den pågældende farao også ifølge denne bibelberetning forhandlede med
Moses på lige fod; dvs. behandlede Moses som en kongelig person.
Som det vil blive demonstreret, har det i praksis været medregenten,
farao Amenhotep II, og ikke den gamle farao Tuthmosis III selv, som
Moses forhandlede med.
På dette fremskredne tidspunkt har Moses' oprindelige venner, tilhængere
og forbundsfæller i selve Egypten enten været gamle eller døde
og under alle omstændigheder næppe så talrige mere.
Til trods for Moses' anseelse, var mange i landet måske ikke mere så
interesseret i, at Moses skulle være farao, efter at Tuthmosis III havde regeret
så usædvanligt længe; og man kunne endda anse det for en betydelig
risiko, hvis Moses stadig bar på den store forbandelse.
Den hårde nye farao - historiske detaljer genkendes
Moses' nye chance lå derfor i at skabe mistillid til Tuthmosis III's medregent
og efterfølger, sønnen Amenhotep II. Denne unge farao tiltrådte
som medregent i 1458/1457 f.Kr. Det skete 2-3 år før Tuthmosis III's død
ifølge de gamle egyptiske optegnelser, publiceret i Kurt Sethe's "Urkunden
der 18. Dynastie" (IV, 1279,10, Leipzig 1906-1909).
Amenhotep var da kun 18-19 år og følgelig født omkring 1475 f.Kr.
og var således en meget ung og uprøvet farao: Det er just denne farao,
Bibelen omtaler som "den hårdhjertede farao", der søgte at forhindre israelitternes
udvandring fra Egypten - sandsynligvis forstærket af pres fra
faderen Tuthmosis III bag kulisserne.
At sådanne forhandlinger førtes af netop Amenhotep II fremgår
af Manethos Egyptens-historie. Det gengives også i overleveringer
(med senere kommentarer) af den arabiske historiker Tabari i 800-tallet
e.Kr.
Således beskrives det, at Moses for at få adgang til at forhandle måtte
vente i en bestemt periode: forløbet svarer konkret til de to-tre år, hvor
Amenhotep II var medhersker indtil Tuthmosis III's død. Dette viser net-
60