DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

udført af israelitiske specialgrupper, hvis våben var skjult under deres
forklædning. Bl.a. - som det nævnes i rabbinerskrifterne (Baring-Gould,
II, s. 97) - har de, når dørene var stængt, kravlet op på hustagene for at
bryde ind ad denne vej eller komme ned ovenfra til vinduerne.
I nutiden kan et veldokumenteret, men yderligere grufuldt eksempel
belyse effekten af en sådan taktik. Ved etnisk strid mellem de største folkegrupper
på Sri Lanka gik der i natten mellem 6. og 7. oktober 1987 bevæbnede
tamilske terroristgrupper i en nøje koordineret aktion fra hus til
hus og i tog og busser, hvor de i et uhæmmet massemyrderi dræbte tusindvis
af landets ikke-tamilske indbyggere, også børn. Dette udløste,
som forudberegnet, at landet lammedes. Landet måtte have hjælp af en
indisk hær, der i virkeligheden var ankommet for at beskytte tamilerne.
Også optakten før israelitternes udvandring var i høj grad terrorisme,
som helt normalt i datidens krigsførelse. Men der var en vigtig forskel:
Her var det en stramt disciplineret aktion med nøje planlagt begrænsning
af drab til kun at ramme en enkelt udvalgt i de pgl. familier. Denne form,
at sigte målrettet efter lederne/overhovederne, fremkaldte den ønskede
præcise effekt: Israelitterne kom ikke på krigsfod med folket.
I forbindelse med Moses' således velplanlagte, men barske massakre
mod de egyptere det gik ud over, foregik der - ifølge rabbinerskrifterne -
også udplyndring. Her blev egypternes guld og sølv forlangt udleveret,
hvilket kan være efterkommet uden videre modstand fra de chokerede
ejere. "2. Mosebog" (3,22) lader udtrykkeligt omtalen af disse værdigenstande
være forbundet med det direkte påbud:
"...I skal tage bytte fra egypterne...".
Det var ikke kun et "lån" - som bibelteksten lige forinden antyder diplomatisk
- i situationen var plyndring en regulær krigshandling.
Drabene på Egyptens førstefødte viser sig desuden som et led i udførelsen
af et allerede dengang gammelt semitisk ritual. Rabbinerskrifterne
sætter drabene på egypternes førstefødte i direkte relation til de tidligere
drab af hebræernes (og egypternes drengebørn) ved Moses fødsel,
hvilket netop var decideret ritualdrab (jf. binds 1's kap. 12).
Ved denne første påske var propagandaen en storstilet ofring i forbindelse
med forårsjævndøgnets fuldmåne. Da Månegudens navn hos
egypterne var Jah, Iah(w), kunne dette som nævnt, samt ifølge Erman &
Grapow's "Wörterbuch d. Aegypt. Sprache" (s. 42), have relation til navnet
Jahweh hos israelitterne - og til at dette navn åbenbaredes for Moses
på bjerget Sinai, semitternes 'Månegudens-bjerg'. På Sinai dyrkedes netop
Måneguden (foruden Hathor i semitisk udgave, nemlig Belith)
I den første påske med denne store aktion indgik derfor et astro-magisk
ritual, der var tidsmæssigt bestemt efter bl.a. Solens og Månens stilling
på himlen, nemlig påske-fuldmånen. Således fremkaldtes der, ved
nøje koordinering af oprørsaktionerne, den forudberegnede momentane
70