DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Dette samlede tidsrum på otte-ni måneder, hvor Amenhotep II's hær
var blevet fastholdt af kampene i de kanaanæiske områder, svarer præcis
til det for Moses og israelitterne mere fredelige tidsrum, hvor de under
de nye forhold på Sinai organiserede sig i en nomadelignende tilværelse
med periodisk guerillakrigsførelse.
Alene den lange periode, hvor israelitternes lejr befandt sig ved foden
af Sinai-bjerget - hvor Moses opholdt sig i tre omgange af hver 40
dage - varede således fire måneder. Dertil kom yderligere en fase, om
hvilken der nærmere redegøres i Bibelen, nemlig israelitternes næsten
60 dages vandring inden etableringen af denne lejr. Således gennem udvandringens
første seks måneder, nemlig fra påskens fuldmåne ved forårsjævndøgn
cirka 21. marts frem til efterårsjævndøgn 23. september
- og faktisk ydermere en halv måned for at kunne fejre løvhyttefest på
dette sted foran bjerget - var faraos hær særdeles optaget andetsteds: I
stridighederne med Kanaans samarbejdende oprørsstyrker.
Bemærk, at disse helt ens tidsrum synes at vise et forbavsende sammenfald
mellem Moses-beretningen og de egyptiske optegnelser.
Så selv om Moses og israelitterne ikke straks behøvede at frygte forfølgelse,
mens farao var stærkt engageret i Kanaan og Nubien, var de
lukket ude fra Egypten. Det skulle vise sig at blive for altid!
De allieredes modstand opløses - Moses står alene
Israelitterne kunne i exodus' første halve år her på Sinai i fred og ro omstille
sig til ørkenlivet og etablere deres religionskultus sammen med
indførelse af Moses' lovkompleks. I denne fase blev Moses støttet og
rådgivet af Jethro og efterhånden også af en rådgivende gruppe sammensat
fra stammernes ældste medlemmer.
Det berettes i "2. Mosebog" (12,5-7), at Jethro pludselig dukkede op
ved lejren sammen med nogle ledsagere, deriblandt Moses' hustru og to
sønner. Ifølge teksten havde de været "sendt bort" - åbenbart for at blive
gemt i sikkerhed hos Jethro på Sinai, mens krigshandlingerne stod på i
Nedre Egypten. Jethros ankomst til lejren formede sig på en mærkelig
måde, idet han ifølge flere rabbinerskrifter lod skyde pile ind i lejren. Og
et af disse skrifters ("Midras Tanchuma") forklaring til omtalte bibelsted
tyder da på, at lejren var befæstet eller i det mindste skarpt bevogtet:
"...det var ikke sådan, at han (Jethro) kunne komme hen til Moses.
Hvad gjorde han? Han skrev et brev og bandt det på en pil - og
pilen kom frem til Moses. Og Moses læste det, og han gik ud for at
møde sin svigerfar (Jethro)...".
Jethro synes her at have haft bevæbnede midianitter med sig til sin beskyttelse,
men situationen på Sinai har været for farlig for ham - efter
omfattende rådgivning til Moses rejste han bort fra Sinai.
Bibelen meddeler blot, at han "rejste til sit eget land", men rabbiner-
138