DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Hypoteserne om Moses på Ramses II's tid kan bl.a. spores tilbage til
en oprindelig misforståelse i 1840rne af den tyske egyptolog Richard
Lepsius' dengang ukorrigerede årstal for Ramses II. Denne farao havde
Lepsius placeret cirka 300 år for tidligt og sammenholdt med Moses' tid
- som Lepsius allerede tidsfæstede korrekt, nemlig ved 1500-tallet f.Kr.
Men da Ramses II's tid siden hen blev korrigeret, blev sammenkædningen
med Moses automatisk og ukritisk flyttet med til 1200-tallet f.Kr.
De fleste leksika og mange historiske og teologiske opslagsværker
angiver stadig, at Moses levede i 1200-tallet f.Kr. Men efter de præcise
astronomiske dateringer kan dette nu forkastes: - Her kan resumeres, at
Bibelen fortæller om faraotronskifte ved tiden for starten på udvandringen,
hvilket præcis stemmer med, at Egypten fik en ny farao, Amenhotep
II (1457-1426 f.Kr.), på dette tidspunkt.
Som også omtalt: På et felttog nordpå tog denne farao Amenhotep II
ifølge sine inskriptioner fanger fra forskellige folkeslag og heriblandt
3.600 hebræiske fanger. Denne overhovedet ældste egyptiske omtale af
hebræere i de kanaanæiske områder - flere hundrede år før Ramses II -
kan vise, at de må være udvandret til nord for Egypten, før Amenhotep
II foretog sine "raids". Ellers kunne han umuligt have bragt dem som
fanger derfra og nævnt dem på linje med andre folkeslag.
Egyptiske optegnelser viser, at også i senere tider - efter israelitternes
invasion i Kanaan - tog egypterne hebræiske fanger og holdt dem som slaver.
Derfor kan der evt. være forekommet senere "opbrud" hos visse "slave"grupper,
hvilket yderligt kunne medvirke til en sivende indvandring til
Kanaan også i længere tid efter, at landet var erobret af Joshua.
Ved exodus blev Egypten drænet for en større arbejdsstyrke: jf. helt
usædvanligt fik Amenhotep II i sine 26 år næsten intet byggeri udført.
Kun ved en sen exodus-datering bliver Ramses II den undertrykkende
farao - og hans søn Merneptah den nye "hårde farao", under hvem udvandringen
ofte påstås gennemført. Men den datering har aldrig kunnet
forklare, at Merneptah på sin sejrsstele (fundet af Flinders Petrie i 1896)
fra sit 5. regeringsår kunne nævne følgende om sine togter ind i Kanaan:
"...Ashqelon er taget til fange(r)... Gezer er taget... Israel er ødelagt...".
Merneptah regerede i ti år (1224-1214 f.Kr.), så hvordan kunne Israel
omtales ligesom en nation eller et folk i Kanaan, når israelitterne ifølge
den udbredte, og netop nævnte, sen-dateringshypotese endnu ikke havde
bosat sig i landet, hvilket de først gjorde efter cirka 40 år?
Allerede forud herfor har Merneptahs farfar, farao Seti I (1306-1290
f.Kr.), på en sejrsliste for erobrede byer i Kanaan og Syrien omtalt området
Asar (ì-s-r). Det menes at være egypternes forsøg på hieroglyfstavning
af navnet på den israelitiske stamme Asher, hvis territorium var
ifølge Bibelen beliggende i Nordkanaan, hvilket passer med listen.
169