DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

cering og kolonnen med nytårsdekanet viser kortet syv reelle dekaner. Disse dekaner/10-dages
uger udgør i den pågældende himmelsektor præcis de 70 dage mellem
Sirius' forsvinden og genkomst.
Egyptiske kalenderes år var på 12 måneder à 30 dage plus 5 skuddage. De af
egypterne anvendte kalenderformer havde - modsat nutidig kalender - ikke en (ekstra)
skuddag hvert fjerde år til at udligne for det kvarte døgn, der indeholdes i årets
sande længde på i alt 365 og et kvart døgn. Derfor flyttede kalendermånederne sig i
tidens løb langsomt fra deres pladser i forhold til årstiderne. Da dette var upraktisk
til hverdagsbrug, anvendtes der også en "almindelig" (men på andre måder ufuldstændig)
kalender.
En hel "Sirius-cyklus", med månederne på plads igen, varer 1.456-1.460 julianske
år. Videnskabshistorie-forskeren Otto Neugebauer tvivlede på den kalenders
eksistens. Derimod omtaler Herodot 400 f.Kr. store (Føniks)cykler med en fornyelse
hvert cirka 500 år. Dette antal kunne antyde en tredeling af hele cyklusperioden
- i princip som den tredelte egyptiske årscyklus.
Samme Herodot kalder cyklens udgangspunkt for Fugl Føniks' redeplads. Denne
fugl kaldte egypterne Benu, og hidtil gådefuldt var det også deres navn for planeten
Venus. Men Venus er afbildet som Benu og placeret - både på Senmuts og senere
stjernekort - i det sidste dekan, ifølge kortenes læseretning fra højre mod venstre.
Dvs. netop i det dekan, der markerer det egyptiske nytår netop hvor hver ny
årscyklus begyndte: Føniks symboliserer død og genfødsel.
En 1.456-årscyklus' start er optegnet af en romersk autoritet, Censorinus, i 139
e.Kr. Lignende startår kan beregnes at være forekommet ved 1317 f.Kr. og 2773
f.Kr., der ligeledes menes anvendte som faste udgangspunkter. Herudfra angiver den
engelske egyptolog Alan H. Gardiner i sin "Egyptian Grammar" (3rd rev. ed., London
1965, p. 205), at:
"...tre optegnelser for Sirius' opgang er overleveret os (bl.a. i "Ebers Medical
Papyrus"), nemlig et uangivet år hos Tuthmosis III (11. måned, dag 28), og
år 9 hos Amenhotep I (11. måned, dag 9) samt år 7 hos Sesostris (7. måned, dag
25).
Kombinationen af disse datoer med de tidligere nævnte (år 139 e.Kr. samt
1317 f.Kr. og 2773 f.Kr., ed.) giver som resultat for nærmeste korresponderende
år: 1469, 1545 og 1877 f.Kr.
De to første af disse datoer passer beundringsværdigt godt med andre forhold,
mens enkelte (forskere, ed.) anser den tredje for at give et for lille interval
mellem det 12. og 18. dynasti...".
Det sidste forbehold synes mindre relevant nu, hvor rammerne for denne sene og
efterhånden bedre definerede tid er bredere accepteret.
Men flere egyptologer blev ved datering af ovennævnte Amenhotep I fanget af
kun at have undersøgt tiden efter 1530 f.Kr. Det gælder f.eks. den tyske egyptolog
von Beckenrath med sin afhandling "Königslisten" (1959). De pågældende forskere
opnår herved en meget sen datering som resultat.
198