DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

splittet op i to riger, Israel i nord og Juda i syd, dyrkedes Guldkalven i
nordriget, tilmed nævnes hele to Guldkalve. Her blev det i Bibelen påstået
om disse, at guderne i form af Guldkalve(n) havde ført israelitterne
ud af Egypten. Og "1. Kongebog" (12,28) omtaler Jeroboam (700-tallet
f.Kr.), der var konge over nordriget Israel og hermed det senere Samaria,
at det netop var Guldkalven i form af:
"...guder, der bragte folket ud af Egypten...".
Jøderne bevarede således i deres Bibel disse optegnelser herom, der kunne
demonstrere, hvor forkert - efter deres opfattelse - at folket i Samaria
og det øvrige Nordisrael havde båret sig ad. Desuden, som et led i jødernes
tempelreform i Jerusalem i 622 f.Kr. fjernedes Moses' kobberslange,
der var opbevaret som helligt inventar, idet det nu blev hævdet,
at den blev misbrugt til tilbedelse i Jerusalem-templet.
Men alt dette kan også antyde sporene af en glemt tradition, der i forbindelse
med en udløber af tyrekulten kan have overlevet hos samaritanerne,
og som det også synes mulig at fortolke således, at Moses ikke
helt umodificeret tog afstand fra Guldkalven. Moses forbød billeddyrkelse
og afguderi, men Guldkalven kan have haft en anden særlig funktion
i indvielseskultisk henseende, som kan være blevet misforstået eller
misbrugt. Jf. at en indvielseskultisk tradition med tyre synes at have
overlevet langt senere som element i Mellemøstens Mithras-kulte, der
fik udbredelse i hele Romerriget.
Selve støbningen af Guldkalven - som Moses' medarbejder Ahron
forestod - opfattedes i oldtiden som forbundet med magi (med alkymistiske
undertoner). Dette vil også have en parallelitet til Moses' anden forbundsfælle
Kadmos, der ud over sin tyrekult omtales, bl.a. af oldtidsforfatteren
Plinius d. Ældre (i "Liber VII"), for at have opfundet (en særlig
metode til) udsmeltning af guld. Desuden ses en lignende parallelitet til
forbundsfællen Danaos i beretningen om "guldet i danaidernes kar";
samt til at kongedatteren fra Argos, Danaë, identificeret med gudinden
Dana, befrugtedes af guden Zeus med "en regn af guld".
En efterkommer af Moses tilhørte Guldkalv-kulten
Flere oldtidsforfattere hævder, at Moses allerede i Egypten havde indstiftet
en kultreform ved den hidtidige dyrkelse af hellige tyre. Under
alle omstændigheder kunne dette føre frem til: Når Moses ved sin høje
stilling og pligter ved det egyptiske hof også fik relation til dyrkelse af
tyren/oksen, kan det ses som yderligere bekræftelse af, at han var af kongeæt.
For efter egyptisk skik (om end ikke altid fulgt konsekvent) havde
kun en indviet kongelig person "power" til, foran præsteskabet, at åbne
det årlige ceremoniel for den hellige Apis-tyr. Dyrkelsen var visse steder
vildt eskaleret, og Moses kan have forsøgt at modificere dette.
Bl.a. fortæller den romerske historiker Tacitus, omkring år 100, om
118