DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

dens kulturområder. Her var præster ofte rige jordbesiddere.
Men da levitterne alligevel havde deres koner og børn, huse og byer
at tage vare på, hvad var så denne påståede aflastning?
For det tredie: - Ved folketællingen i ørkenen, omtalt i "4. Mosebog",
befales det udtrykkeligt, at Levi-stammen ikke måtte optælles
sammen med de øvrige stammer - og heller ikke optælles på samme
måde som disse. Bl.a. måtte kun de levitiske mænd mellem 30 og 50 år
optælles. Hvorfor oplyses ikke. Hvis der var tale om en art tjenestealder,
så var disse præster næppe udslidte i 50-årsalderen. Selve det optalte antal
for denne delgruppe tilbageholdes også.
Hvad angår optællingen af resten af levitterne, forlangtes det yderligere,
at alle levitter af mandkøn, blot de var over en måned gammel, blev
optalt; mens alle de andre stammer kun optalte dem, der var over 20 år
(våbenfør alder). Forskellens årsag angives ikke.
I folketællingerne i det følgende betyder hebraisk elef 'tusind' såvel
som 'en meget stor gruppe', som omtalt i kap. 11, hvorved de mange urealistisk
høje antal i de fleste oversættelser skal reduceres til en hundrededel
deraf; det berører ikke deres indbyrdes størrelsesforhold. Dette bekræftes
ved at analysere disse store tal i bibelteksterne:
- Her ses det gådefulde ved denne folketælling i "4. Mosebog" (3,28)
med levitternes særskilte optælling og deres specielle aldersgrupper at
blive endnu større. Bibelen angiver det totale antal af levitter af hankøn
i alle aldre - undtagen børn på under en måned - til 22.000; men en
sammenlægning af de antal, der tilhørte grene af levitternes mest kendte
familie, Ahron-gruppen/klanen, viser, at det i bibelteksten angivne resultat
på 8600 skal være 8300. Dvs. at antallet er forkert med 300.
Dette misforhold har været diskuteret i tidens løb. F.eks. omtales
det i en yngre tekst af rabbinerskrifterne, "Bekhoroth" (1,1) i den Babyloniske
Talmud, hvor det hævdes, at disse 300 var levitternes
førstefødte. Og da førstefødte skulle betragtes som mere "ophøjede"
end øvrige familiemedlemmer og følgelig fungere som familieoverhoveder,
skulle de derfor ikke deltage i præstetjeneste for det øvrige folk.
Men det skulle som nævnt mændene under30 år og over50 år heller
ikke, så denne senere rabbinerforklaring er ufyldestgørende.
Ved (ud fra de 8600) at analysere denne "regnefejl" på 300 mænd/
førstefødte, kan følgende opstilles: Ud fra de omtalte 300 førstefødte,
der jo tilhørte hver sin levitfamilie, skulle de pågældende 300 familier
gennemsnitligt omfatte hver cirka 29 sønner/mænd og i visse tilfælde familiefaderens
ugifte brødre (og døtre er slet ikke medregnet): Dette er
naturligvis et urealistisk højt antal børn for hver familiefar.
Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af mænd hos de øvrige stammer
ikke viser sådanne skævheder - det er kun hos levitterne.
De manglende oplysninger om antal (våbenføre mænd) var i sig selv
129