DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

lammelse af Egypten. For selv om disse drab var frygtelige nok i sig selv,
må især dette, at det var et offer til en mægtig gud, have fremkaldt stærk
psykologisk effekt hos egypterne. De kunne påvirkes af frygten for oprørernes
"magi", et udtryk der netop bruges herom i rabbinerskrifternes
tilføjelser til de pgl. bibeltekster.
Efter at "forårsofferet" havde tjent sit formål og hjulpet ved israelitternes
udvandring, lod Moses i sin lovgivning på Sinai forbyde menneskeofring.
Således, her i 1455 f.Kr. etableredes den første påske - idet
denne fandt sted samtidig med årets "vendepunkt" ved forårsjævndøgn -
der samtidig også blev det store vendepunkt i dette folks skæbne.
Solens og Månens astronomi ved den første påske
Hos mange af den gamle verdens folk var året inddelt således, at nytåret
markeredes ved forårsjævndøgn - svarende til cirka 21. marts i den nuværende
kalender. Moses-tidens regel for påsken i den hebræiske kalender
(og delvis gældende i den kristne kirkes kalender) lyder stadig, at påsken
skal begynde ved første fuldmåne i årets dengang første måned ("2.
Mosebog" 12,1), dvs. i marts-april:
"...Denne måned skal være begyndelsesmåneden for jer; den
skal være den første af årets måneder for jer...".
Påsken var i sig selv en rituel festival for det nye år og blev ifølge bibelteksten
fastsat af Moses til at begynde ved første fuldmåne i det nye år:
Det betyder, bl.a. ud fra denne bibeltekst, den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Moses havde forordnet, at på denne årets første måneds
14. dag - på hvilken det altid var fuldmåne i de gamle kalenderes månemåneder
- skulle påskelammet slagtes og frisk rejseproviant tilberedes,
hvorefter "Egyptens tiende plage", det store "forårsoffer" med drabet på
de førstefødte hos egypterne, blev iværksat.
Moses bekendtgjorde, ifølge Bibelen, at i døgnet for selve starten på
udvandringen, dvs. påskens første døgn, måtte israelitterne først hen
imod morgenen gå ud af deres huse. Dette samstemmer med, at påskefuldmånen
først på dette tidspunkt inden for det pågældende døgn ved
udvandringens start (ca. 21. marts l455 f.Kr.) nåede sin eksakte kulmination.
Dette har haft rituel betydning. Baggrunden er følgende:
1) I egyptisk kalenderberegning var det skik at beregne tidspunktet
for selve denne kulmination af fuldmånen. Både dette og at bestemme
tidspunktet for forårsjævndøgn krævede foruden himmelobservationer
også en udviklet tradition for beregningsastronomi. Her havde egypterne
tusind års erfaring og teknik. Men denne udviklede form for astronomi
ville kun være mulig at praktisere med stort besvær af israelitterne
ude i ørkenen, når tidsintervallet - længden af en månemåned - fra en altid
først usynlig nymånes himmelposition til den følgende nymånes skal
fastsættes ved direkte observation på himlen.
71