DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

Samme land lovet til to folk?
Det er slående, hvor overordentlig præcist disse historiske egyptiske oplysninger
synes at samstemme med Bibelen og oldtidsforfatterne. Bl.a.
fremgår det af følgende bibeltekst, at israelitterne må have fulgt en rute
sydligere end den langs Middelhavskysten, idet denne sidstnævnte vej
ville have ført israelitterne direkte ind i filistrenes område i nord. Foruden
at de kort tid efter ville blive forfulgt af faraos tropper, der skulle
samme vej, og således ville de blive presset fra begge sider.
I "2. Mosebog" (13,17-18) berettes herom - i en form, med Elohims
tale, der godtager, at det indbyggede udsagn er et krigsorakel:
"...da farao sendte folket bort, førte Elohim (guderne, 'Gud') det
ikke ad vejen til filistrenes land, skønt denne var nærmest, for Elohim
sagde: 'Det kan være, at folket vil fortryde det, hvis det ser krig,
og så vil vende tilbage til Egypten'. Da lod Elohim folket gå ad en
omvej gennem ørkenen ved Sivhavet (det Røde Hav). Og i kampformation
drog Israels sønner op fra Egyptens land...".
Ligesom Abraham tidligere havde sluttet pagt med kongen af (Jeru)Salem,
fremgår det af Bibelen og rabbinerskrifterne, at Abraham desuden
havde en pagt med filistrene. Pagten synes fornyet af Abrahams søn Isak,
idet "1. Mosebog" (26,1 og 26,28) omtaler, at Abimelek, filisterkongen,
anerkendte en pagt imellem dem.
Filistrenes første bølger af indvandring i Palæstina er foregået tidligt.
Men der er ikke hidtil fundet afgørende spor, der viser, hvornår dette
fandt sted, skønt det var længe forud for deres angreb på Egypten i 1200tallet.
Allerede i 1400-tallet f.Kr. findes som tidlige omtalt i Theben optegnelser
et filister/pelasger-navn A'kisj.
Filistrene i Kanaan boede ved Middelhavskysten omkring Gaza efter
at være udvandret fra de nuværende græsk-tyrkiske kyster. Det vides,
at filistrene ved Gaza ikke oprindelig var semitisk sprogede, men var et
indo-europæisk folk - om end det siden han overtog lokale semitiske
sprog (jf. tidligere, i kap. 4)
Filistrene førte deres egen isolerede politik og havde sjældent noget
fællesskab med de kanaanæiske kongers opstande. Og ligesom det var
tilfældet med jebusitternes område, Jerusalem med sit opland - der ikke
blev indlemmet ved israelitternes invasion i Kanaan - så skete en sådan
indlemmelse heller ikke i filistrenes tilfælde, sandsynligvis også delvis
på grund af disse pagter.
Men ifølge senere bibeltekster opstod der alligevel efter den israelitiske
indvandring ofte stridigheder mellem filistrene og israelitiske
stammer, bl.a. med Dan-stammen; f.eks. på den tid da Samson var høvding
eller dommer for denne stamme.
En af årsagerne kunne være, at pagten - og dermed freden - alligevel
125