DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

er veldokumenteret som Tuthmosis III's søn og efterfølger.
Flere egyptologer, der har ladet sig fastbinde af high/lowdateringens kunstige
overgrænse ved cirka 1530 f.Kr., har overset: at Amenhotep I's år 9 - som et af
hovedpunkterne i egyptisk datering ud fra Sirius - (også ifølge Allan H. Gardiner,
tidl. citeret) skal beregnes længere bagud.
Sammenholdes dette med Manethos kongelister og især inskriptioner og papyrustekster
om de respektive kongers regeringstidslængder - bl.a. findes kilder samlet
ved de pågældende konger i Eberhard & Helck's "Lexicon der Ägyptologie"
(vols. 1-7, 1975-1992) - resulterer det i nedenstående kongerække (se også s. 253):
Amenhotep I - 20 år 7 mdr. : 1556/55-1535/34 f.Kr.
Tuthmosis I - 12 år 9 mdr. : 1535/34-1522 f.Kr.
Tuthmosis II - ca. 13 år : 1522-1509 f.Kr.
Hatshepsut - 21 år 9 mdr. : 1509-1487 f.Kr.
Tuthmosis III - 53 år 7 mdr. : 1509-1455 f.Kr.
(de første 21 år og 9 mdr. tilhørte Hatshepsuts regentskab)
Amenhotep II - 25 år 9 mdr. : 1457/55-1431/29 f.Kr.
(de første 2 år i co-regentskab med Tuthmosis III)
ASTRONOMISK-TEKNISK INFORMATION
Specifikationer for elementer i bogens anvendte
teknologi til astronomisk datering
Astronomiske beregninger er fra RCCO Ltd., E-29100 Coín, Spanien. - Computer: Hewlett-Packard.
Præcision: fra 15 til 395 decimaler, hvilket normalt ville anses for overkapacitet
til historiske undersøgelser; men den opnåede store præcision er vigtig til f.eks. solformørkelser,
og i jødisk kalender hvis nymånen indtræder ved solnedgang.
For at undgå små afvigelser, der kan akkumulere til grovere fejl gennem de store tidsspand
tilbage til før 3500 f.Kr., er i programmet for himmellegemernes bevægelser brugt
anerkendte planetbaneelementer opbygget som analytiske formler, dvs. analytisk rækkeudvikling
(i stedet for brugen af numeriske formler) for at udnytte kapaciteten bedre.
Der opnås således - selv om formel-led på under et halvt buesekund er udeladt - en
præcision fra under en tiendedel ned til en hundrededel buegrad.
I programmet er anvendt tabeller og perturbationsformler (Fourrier-serier) af LeVerrier
og Galliot fra Observatoire de Paris (1855-1913), formler fra Connaissance du Temps (1954),
samt Brown's formler for Månen (1895) inkl. senere officielle korrektioner (1925 og 1960)
fra Stanford University, USA (og Jet Propulsion Laboratory, Pasadena, California, USA).
De stadigt forbedrede resultater fra astronomisk forskning, den stadigt forstærkede
computerkapacitet og de stadigt forbedrede programmer - kan præcisere detaljer yderligere,
men ændrer ikke analysens basale resultater.
204