DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

af dets udvikling - sandsynligt omkring slutningen af det andet årtusinde. Rimeligvis
var sø-folket (bl.a. danaere og pelasgere, ed.) redskabet for overbringelsen
af alfabetskriften på dette tidlige tidspunkt fra Kanaan til de græske
øer...".
Fra Moses' bogstaver til Kadmos' bogstaver
Det er karakteristisk for de af oldtidssprogene, der før alfabetets opfindelse anvendte
skrift, at hvert sprog havde sit eget skriftsystem, der i reglen ikke var indrettet
på at kunne bruges til noget andet sprog. De pågældende skriftsystemer havde
også den store ulempe, at der ofte krævedes eller anvendtes 1.000-2.000 - og eventuelt
flere - forskellige skrifttegn i modsætning til alfabetets kun 22-24 bogstaver.
Opfindelsen af alfabetet med fleksibilitet, forenkling og udvidede muligheder
til anvendelse på alle sprog var en så eftertragtet nyskabelse, at det lynhurtigt smittede
af også længere østpå, idet alfabetet ejendommeligt nok næsten samtidig her i
1400-tallet f.Kr. dukkede op i Indien. (Her blev det udvidet fra cirka 24 til 50 lydtegn,
idet hver af lydene som hovedprincip kan udtales på to forskellige måder.
Denne form inspirerede til lignende alfabeter i Tibet, Mongoliet, Korea og Japan).
I Indien skete dette i en periode samtidig med, at landets okser ophøjedes til -
"hellige køer". Der behøver ikke nødvendigvis at findes en sammenhæng, men i det
samlede billede kunne noget tyde på, at det ikke var tilfældigt, at alfabetopfindelsen
blev udbredt samtidig med udbredelsen af, at tyre/okse-kultiske riter bliver særlig
udbredt i Middelhavsområdet.
Forskerne har endnu ikke i græske områder fundet alfabetindskrifter, der er ældre
end 900-800 f.Kr. I et græsk klima har det ellers udbredte papyrusskrivemateriale
ikke kunnet overleve så længe som i Egyptens tørre klima. Men i et Ramses IIIpalads
i Nildeltaet fandt egyptologen E. Naville tidligt byggesten med græske inskriptioner
fra midten af 1100-tallet f.Kr.
Og en forhastet konklusion - opstået for hundrede år siden, hvor arkæologi og
historisk viden var mindre udviklet end nu - vil stadig hævde, at fønikierne indførte
alfabetet hos grækerne først ved den netop nævnte sene tid. Men der er aldrig givet
et eneste bevis på, at fønikierne opfandt alfabetet.
For allerede netop i 900-800-tallet f.Kr. kendtes alfabetet hos grækerne, endda
i udviklet form. Bl.a. var her visse bogstaver omdannet til vokaler, som var nødvendige
til de græske (såvel som til andre indoeuropæiske) sprog; mens vokaler i stort
omfang ikke fandtes, og også sagtens kunne undværes, i de semitiske konsonantskriftsprog,
som f.eks. just hos fønikierne. Det græske alfabets grafiske former er
netop ikke tæt på det fønikiske, hvorfor en påstand om en direkte alfabetimport fra
Fønikien ikke er plausibel.
Forholdet er mere komplekst, idet grækerne, længe før fønikisk skrift kendtes,
bl.a. havde udviklet bogstaverne chi og psi, der i forskellige græske landsdele var
nødvendige for at kunne udtrykke disse lokale dialekters specielle lyde.
Følgelig må "Kadmos' bogstaver", Kadméia grammata - som også historikeren
Herodot allerede hævdede, at den tidligste græske skrift bestod af - have en forhi-
189