DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

op en kongedatter den nye kongesøn, mens hun i dette tilfælde ikke var
hans mor, men hans store søster. Igen, i f.eks. Moses-episoden er der
også tilknyttet en "søster". Rituellet i sig selv er også kendt fra afbildninger
i antikken, nu bl.a. i British Museum (jf. bind 1’s kap. 2-3 og dens
Appendiks 1).
At Kadmos kom fra Egypten kan tilmed reflektere en kultisk baggrund
for hans navn Gad/Kad(mos), jf. egyptisk ga-t, dvs. ‘kiste’,
‘skrin’, ‘vugge’. Dette emne genkendes på det græske fastland, hvor den
af Kadmos grundlagte by fik navnet Thebai (Theben), også kaldet Theba;
her ses blot anvendt et andet egyptisk ord debat eller tep(et) (t-apet),
der betød ‘ark’, ‘kiste’, og ‘helligdom’, ‘tempelkompleks’. (Hvorimod
den egyptiske bys navn Theben stammer fra grækerne, mens egypterne
selv kaldte denne hovedby for No eller No-Amon).
Ordet indgik siden i de græske sprog: thebe (thaibe, thibis) af samme
betydning, ‘kiste’, tilsvarende som det også indførtes, ligesom
mange andre egyptiske ord, til hebraisk: i formen theba som er brugt i
Bibelen senere om arken på Nilen med Mosesbarnet og om Noahs ark.
Og det indgik i kanaanæisk, som d-b-r, og menes senere at være "lånt tilbage"
derfra til egyptisk.
Græsk tradition omtaler desuden, at kong Ogygios i Kadmos’ græske
distrikt overvandt floden ved at sejle i en kiste, der landede hvor Theben
blev bygget. I navnet Ogygios ses elementer af Kadmos’ familienavn
‘Agenor. Den nævnte vandstrøm, det græske Thebens slangebugtende
flod Ismenos, havde et ekstra navn, Ledon, dvs. samme navn som kæmpeslangen
eller dragen, som Kadmos overvandt (sådan kan en begivenhed
blive myte). Ritualet med slangen havde egyptisk (Apopis-)model.
Men ifølge hvad hans (til)navn på egyptisk Ga-t, ‘ark/kiste’, antyder,
blev Kad-mos sat ud og "overvandt" den slangebugtende flodstrøm og
her, i voksen alder, rituelt manifesteret sig som konge af græsk Theben.
Også Kadmos’ (konge)datter Semele hentede sin spæde søn Dionysos
(med "guden" som far, dvs. undfanget ved hieros gamos, ‘helligt samleje’),
fra et lille fartøj på vandet ved et sådant konge(barns)ritual:
- Datering dokumenteres: Igen bestyrkes dateringen, idet "græske"
(mykæiske) inskriptioner - på de såkaldte "linear-B"-tavler - beviser, at
navnet Dionysos i alle tilfælde kendtes i 1400-tallet f.Kr. (dvs. på Moses’
tid). Men uanset om Dionysos’ sejlads var en realitet eller ej, ses den
siden hen som mytestof.
Ritualet med arken var overalt forbundet med visse solkultiske træk,
ligesom det tydes i forbindelse med Moses’sivflettede ark på Nilen. Ikke
mindst danaerne/danitterne var også kendt for solkultiske træk i deres religiøse
forhold, dette gælder f.eks. deres "solhelte" såsom Perseus og
Mopsus (se kap. 5). Denne danaeiske Mopsus - søn af solguden og en
præstinde - anvendte tilmed et kultisk gåde-sprog ligesom hos de bibel-
44