DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

om Solen yderligere "forblev på himlen resten af døgnet".
Dette indgik senere som misforstået argument i kirkens fordømmelse
af både astronomen Copernicus' teori om det virkelige verdensbillede
med Solen placeret som centrum for planeternes baner, og af Galilæis
skrifter om dette dengang så revolutionerende system. Dertil skrev
Martin Luther - i 1500-tallet - i sin publikation "Tischreden" i forbindelse
med sit angreb på Copernicus' teori:
"...Folk lytter til en opkomling af en astrolog (Copernicus), der
anstrenger sig for at vise, at Jorden bevæger sig rundt, ikke himlen
og firmamentet, Solen og Månen. Hvem som helst, der vil fremstå
som dygtig, må hitte på et eller andet nyt system, og af alle systemer
vil især dette naturligvis være det bedste. Denne dåre vil vende op og
ned på hele den astronomiske videnskab - men Den Hellige Skrift siger,
at Joshua befalede Solen at stå stille og ikke Jorden...".
Fortolkninger af lignende karakter, f.eks. udført af fundamentalistisk
troende har gennem tiderne hæmmet forsøg på forståelse af, hvad der
egentlig lå bag himmelfænomenet ved Gibeon.
Men bl.a. fra de mange jødiske grupper bosatte i arabiske lande modtog
araberne betydelig indflydelse og viden fra den jødiske religion og
dens tilhørende overleveringer. En del tekster om Moses er overleveret
ad denne vej. Således i den berømte "Verdenshistorie" af den arabiske
historiker al-Tabari, 839-932 e.Kr. - jf. H. Sotenberg: "Chronique de
Abou-Djafar-Mohammed ben Djarir al-Tabari" (tome 1-4, Paris 1867-
1874). Tabari fortæller, hvad der nu vil vise sig som en oprindelig, mere
fuldkommen overlevering, at omtalte himmelfænomen under Joshuas
slag ved Gibeon "bevirkede en times forlængelse af dagen".
Tilsvarende angives i rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s.140):
"...Så forlængede Herren dagen med en time, for at give plads til
fuldendelsen af sejren...".
Dette stemmer præcist med astronomisk beregning af det pågældende
tidspunkt og sted (25. juni 1415 f.Kr.): ifølge hvilke, Månen under formørkelsen
- i sin rødfarvede tilstand ligesom en "sol" - forblev i horisonten
en hel time efter solnedgangen. Og derefter blev den altså som en
"normal" fuldmåne af samme størelse som Solen, en stor del af natten.
Faraos hebræiske fanger passer med Moses' tidsalder
Der er endnu ikke efter snart 200 års forskning fremlagt holdbare indicier
for, at Moses-tiden kan henføres til 1200-tallet f.Kr., og hermed til
bl.a. Ramses II's regeringstid. Der foreligger absolut intet herom, ingen
plausible relationer, men kun spekulative antagelser: som f.eks. når byen
Ramessum i "2. Mosebog" optræder inden for samme epoke, hvor Moses
i Egypten omtales, blev dette af tidlige forskere opfattet så misvisende,
som om byen oprindelig var bygget af Ramses II.
168