DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet

19. KAPITEL
Den dag da Solen stod stille
Astronomiske data i bibelteksten om 'Solen stod stille'
Ved Joshuas ledelse af israelitternes invasion overskred denne folkehær
Jordanfloden ved påsketid og foranledigede hurtigt byen Jerikos fald.
Under invasionens videre forløb ved det berømte slag ved Gibeon -
et par måneder efter nævnte slag ved Jeriko i 1415 f.Kr. - omtales i Bibelens
"Joshuas Bog" (10,12-13) et ejendommeliget astronomisk forhold.
Den information kan udnyttes til datering. Joshua marcherede hele
natten fra nordøst og overrumplede fjenderne, som da har måttet kæmpe
blændet af morgensolen i øjnene. De flygtede, forfulgtes af Joshuas
mænd og kom igen i kamp, der varede hele dagen. Så manede Joshua:
"...Sol stå stille over Gibeon, og Måne stå stille over Ajjalons
dal...". -
"...Så stod Solen stille, og Månen blev stående, indtil folket havde
hævnet sig på dets fjender... og Solen blev stående midt på himlen
og hastede ikke med at gå ned henved en hel dag...".
Dette usædvanlige himmelfænomen i 1415 f.Kr. synes nu astronomisk at
kunne bestemmes som en total måneformørkelse, endda af speciel art.
At der overhovedet var tale om formørkelse synes også indikeret ad
anden vej i bibelteksten, hvor der som en optakt til dette himmelfænomen
berettes om "en regn af sten fra himlen". Større hagl(sten) kan i de
gamle tekster ses omtalt som en regn af sten: I det for israelitterne også
sprogligt og kulturelt nærstående Babylon fandtes et udtryk for formørkelse,
der ligesom ved astronomisk formørkelse af Solen eller Månen
anvendtes ved beskrivelser af, at en regn af haglsten formørkede himlen.
Jf. at et nytestamentligt apokryft skrift omtaler, at da apostlen Stefan
blev stenet til døde af en folkemængde, blev Solen på himlen formørket
af en regn af sten. Den nævnte talemåde ses her i brug og vil betegne en
i så fald samtidig solformørkelse (der kunne datere hændelsen).
Astronomisk set synes det muligt at gå direkte ud fra Joshuas udtalelse
om Solen og Månen. Byen Gibeon er arkæologisk kendt som et
gammelt kanaanæisk kultsted netop for Solen. Og det ligeledes citerede
Ajjalon er ikke alene en stedbetegnelse, men også et hebraisk udtryk, der
betyder 'kiddet', hvilket yderligere kunne bruges for den senere mere
velkendte betegnelse 'Stenbukkens stjernetegn' - der også kendes fra babyloniske
billeder. Episoden kan vise præg fra babylonisk stjernelære og
164