Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Ofte har organisationen kun brug for enkelte tilretninger af eksisterende materiel og en bedre integration af eksisterende
systemer. Det reducerer omkostningerne til nogle få tusinde kroner pr. arbejdsplads.
En papirløs institution har anderledes store udgifter. De største udgifter er køb af skannere og nye PC'er, som må skiftes
hyppigt, da alt foregår elektronisk. Nyanskaffelserne løber op på 80 - 100.000 kr. Hertil kommer høje
uddannelsesomkostninger, og årlige udgifter på 10-15.000 kr. pr. arbejdsplads til nyanskaffelser og vedligehold.
De store statsinstitutioner, som har indført PC-netværk, tilråder andre, som endnu ikke har netværk, at investere i
standardløsninger. Specialløsninger er nemlig ikke kun dyre at købe, men også omkostningsfulde at vedligeholde.
Sikkerheden ved PC-netværk
Hvordan kan det sikres, at et brev havner hos den rigtige modtager? Og hvordan kan man vide sig sikker på, at der ikke
er nogen, som ændrer i brevet, mens det er undervejs? Det er to ud af mange spørgsmål, som elektronisk
kommunikation er ophav til. Teknikken, som opfylder kravene om sikkerhed, hedder kryptering af dokumenter.
Kryptering opfylder fire sikkerhedskrav, som er nødvendige: Autenticitet, integritet, uafviselighed og konfidentialitet.
Autencitet betyder, at kun én afsender kan have sendt dokumentet. Integritet står for, at dokumentet ikke kan blive
forvansket eller forfalsket under forsendelsen. Uafviselighed drejer sig om at kunne identificere både afsender og
modtager, mens konfidentialitet sikrer, at dokumentet ikke undervejs læses af andre.
Hacking-problemstillingen skal særskilt overvejes, hvor institutionerne kommunikerer med hinanden via
transmissionsnet, der er tilgængelige for andre brugere.
Juridiske aspekter
Der er endnu ingen fast praksis for domstolenes behandling af elektroniske dokumenter og underskrifter. Derfor kan
man ikke uden videre kassere papirdokumenter.
Hvis dokumenterne er født elektroniske, skal statsinstitutionerne være påpasselige med at sikre dokumenterne, specielt
hvis brevene skal sendes uden for landets grænser. EU-landene har således forskellige regler for, hvordan elektroniske
underskrifter skal behandles juridisk.
Et problem med de elektroniske sager er, at den nuværende lovgivning ikke er tilpasset den elektroniske
sagsbehandling. Sagsakter er omfattet af forvaltningsloven, men så snart sagerne indgår i et register/database hører de
også under registerloven. I forbindelse med elektroniske sager kommer reglerne under de to love til at støde sammen.
Disse problemer må løses ved den revision af forvaltningslovgivningen, som trænger sig mere og mere på.
Fremtidens kontor: Problemer og praktiske spørgsmål
En realisering af "Fremtidens kontor" med arkiv og sagsbehandlingsrutiner baseret på elektroniske rutiner og medier
kræver løsning af en række praktiske spørgsmål samt nogle principielle tilpasninger i relevant lovgivning:
● Tilpasning af register- og forvaltningslovgivningen
Registerloven og til dels forvaltningsloven må på flere punkter tilpasses den elektroniske sagsbehandling.
Derimod tager arkivloven allerede højde herfor.
● Elektronisk arkivering
Arkivmyndighederne må være i stand til at modtage alle arkivalier - og ikke blot journalplaner, visse identiske
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (92 of 244) [11/08/2005 17:29:29]