Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Skabelse af den originale historie/spil, de originale karakterer, det originale set-up (eksempel: Donald Duck, Weel of Fortune, Olsen Banden, Trolden Hugo). 2. Transformation Overførsel og produktion af historien, spillet, karaktererne til andre nationale markeder, andre medieformer (Anders And som tegneserie i Tjekkiet, Lykkehjulet i Danmark, Olsen Banden som tegneserie, Trolden Hugo som tegnefilm). 3. Distribution og markedsføring Salg af de originale eller transformerede produkter på forskellige markeder. Styrken kan enten ligge i et eller flere af de tre områder, eller den kan ligge i sammenkoblingen imellem to områder. Hvor ligger styrken, hvis vi taler om de danske tv-aktører? Hvad kan DR-TV, hvad kan TV2, og hvad kan TV2's store entreprise-leverandører, Nordisk Film og Metronome? DR-TV kan som den eneste skabe originale koncepter eller programformater: eksempler fra forskellige generer og målgrupper kunne være: Bamses Billedbog; Fredagsbio (med Lotte og Anna); Damernes Magasin; 45 minutter (i den originale udgave); DR-Derude direkte fra Søren Ryes have; To fag frem. TV2, inkl. underleverandørerne Nordisk Film og Metronome, er udmærkede til transformation af programkoncepter, andre har udviklet: Eleva2eren er en transformeret udgave af DR's Lørdagskanalen; Lykkehjulet er en kopiproduktion af Weel of Fortune; Meyerheim og Co. var ligeledes en kopiproduktion; Vis mig dit køleskab er en transformation af et udenlandsk programformat, osv. Kun DR har indtil nu vist sig i stand til at etablere en original idéudvikling, og årsagen er lige til: det kræver omfattende ressourcer og en stærk institution, der kan beskytte den vanskelige idéfase, for at det kan lykkes. At DR så samtidigt har vist sig forbløffende dårlig til at opsamle egne erfaringer og videreudvikle dem samt holde fast på et godt koncept, når man nu havde et, er en anden sag, som der forhåbentligt snart bliver gjort noget ved. Sagen viser, at originalt programmateriale - som må være en central del af public service, jf. tidligere - kun kan udvikles inden for en stærk institution. Public service kan derfor ikke opretholdes som en funktion, hvis ikke funktionen er knyttet til en stærk institution. Grænserne mellem producent, rettighedsopkøber, tvstation, signal-transportør, netværksejer er under nedbrydning Jeg nævnte tidligere, at de sidste 15 års udvikling inden for tv-mediet var præget af, at der er kommet flere vinduer til, og at der er blevet flere udbydere inden for hvert vindue. Det er imidlertid kun den ene hovedtendens: den anden består i, at det gamle klare adskillelser imellem de forskellige led i kæden fra idémager til tv-forbruger er i opløsning. Jeg nævnte endvidere, at det skyldes kamp om den centrale indflydelse på fødekæden, og at mange nye private aktører forsøger at sikre sig ved at gå ind alle steder i kæden: som programproducent, som tv-station, som satellit-tv-operatør, som kabel-tv-ejer, som administrator af et betalings-tvsystem, som sælger af DTH-paraboler, som udgiver af et tv-magasin. De nævnte eksempler gælder alle for den svenske koncern Kinnevik, der i Danmark bl.a. driver satellit-tv-stationen TV3. Der er med andre ord dels sket det, at private aktører er gået ind på områder, der tidligere var forbeholdt offentlige institutioner (transport af tv-signaler, drift af tv-stationer), dels har de private aktører åbnet en række nye vinduer (jf. tidligere). http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (186 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm De offentlige institutioner (DR, TV2, Tele Danmark) står tilbage med foreløbig at være låst fast til deres gamle aktiviteter. Nye aktiviteter, nye tjenester anses for at være på vej med Informationssamfundet, og spørgsmålet er derfor: skal de gamle grænser fortsat gælde for de offentlige institutioner, når de nu åbenlyst ikke gælder i praksis for de private? To argumenter kan anføres for at det ikke skal være tilfældet: ● Fremtiden vil åbne for endnu flere distributionsklanaler, hvad der vil gøre programforsyningen endnu mere prekær. Public service skal derfor - med den konstaterede opløsning af grænserne mellem de forskellige led i kæden og for at beskytte sine programinteresser og for at kunne udnytte sine kostbare investeringer i programudvikling på en forsvarlig måde - have adgang til at udøve aktiviteter inden for alle led i kæden fra programudvikling til den endelige konsumering af programmet hos forbrugeren. ● Public service har hidtil i Danmark haft næsten 100 pct. af sin aktivitet knyttet til fri, terrestrisk broadcasting. Vi ved, at fri terrestrisk broadcastings andel af det fremtidige tv-forbrug langsomt men sikkert vil blive reduceret - i kraft af nye distributionsmetoder, nye vinduer. Skal public service broadcasting derfor stadigvæk have mulighed for at fastholde den centrale position i nationens kulturliv (der alene kan begrunde licensen), skal public service have adgang til samtlige vinduer, nye som gamle. I princippet skulle DR således have lov til at åbne en biograf på Rådhuspladsen i København, hvis ledelsen nu fandt det opportunt. Frihed for Loke såvel som for Thor Men hvis public service skal have adgang til samtlige vinduer, må de private aktører også have den samme ret: private aktører må derfor have lov til følgende, hvad de ikke har i dag: drift af landsdækkende terrestrisk radio; drift af landsdækkende terrestrisk tv; drift af kabel-tv-anlæg. Konsekvensen er derfor, at vi bør træffe forberedelser til, at den fjerde landsdækkende radio-kanal kan blive udbudt i koncession til private, samt at den kan drives via reklamefinansiering. At en af de tre landsdækkende tv-kanaler ligeledes udbydes i koncession til private, samt at den må finansieres via reklamer. Og endelig, at private firmaer må opkøbe og drive kabel-tv-anlæg i Danmark, dvs etablere sig som professionelle kabel-tv operatører. Den sidste udvikling vil ramme Tele Danmark, der i dag ikke må optræde som egentlig kabel-tv-operatør, og som heller ikke må stå som egentlig programleverandør. Det må de private aktører derimod. Retten må derfor udstrækkes til også at gælde Tele Danmark, jf. iøvrigt de tidligere betragtninger om sammenglidningen mellem de forskellige funktioner. I forlængelse af dette kunne man overveje, om ikke DR og tv2 skulle have fuld råderet over de sende-net (VHF og UHF), de har finansieret og betalt driften af (men som ejes af Tele Danmark), dvs om DR og TV2 må videresælge anvendelse af nettene i den tid, de ikke selv har brug for dem. Bl.a. vil den digitale transmissionsform åbne for en række nye smalbåndstjenester, der kunne transmitteres via disse net. Hvis man svarer ja til dette (og hvorfor skulle man ikke det?), kommer modspørgsmålet: Når DR og TV2 må gå ind på Tele Danmarks område, så må Tele Danmark vel også gå ind på DR og TV2's område? Dvs Tele Danmark må derfor også have lov til at blive broadcaster og have tilladelse til at gå ind i de vinduer, Tele Danmark finder formålstjenlige. Tele Danmark kunne derfor udmærket starte drift af en TV-satellit (hvad man allerede er godt igang med), Tele Danmark kunne købe en del af aktierne i et privatiseret TV2, Tele Danmark kunne starte betalings-tv i danske kabler - hvad man har villet i årevis, men er forhindret i via eksisterende lovgivning. Dette fører os frem til det helt centrale spørgsmål, nemlig følgende: Hvor skal grænsen være mellem de aktiviteter i tilknytning til informationsproduktion og -spredning, der er tilladt for offentlige aktører, og de aktiviteter, der er tilladt for private aktører? Eller bedre: Hvordan skal en eventuel grænse begrundes? Hvad er det, de offentlige public service- http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (187 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 193: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?