Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Generelt findes mange af de samme muligheder på både kommercielle og ikke-kommercielle systemer. Årsagerne til,
at de kommercielle systemer kan trives, er flere. Bl.a. vil de være lettere at få kontakt med (der kan være "optaget" i
timevis på gratis-systemerne), der kan være lettere og hurtigere e-mail-forbindelser, de kan være lettere at bruge, eller
kendskabet til dem er simpelthen større, fordi der er et markedsføringsbudget.
26.1.6 Trådløse net - kapacitet og anvendelse
Der har været stærk vækst i den trådløse kommunikation de senere år. Der er et stort udbud af satellit-transmissioner af
tv, der er meget stærk vækst i mobil-telefonien, og der er mulighed for direkte, individuel (og kostbar) datatransmission
til og fra satellitter fra stort set overalt på kloden, også for private. Sammenlignet med netbaserede systemer er
transmissionskvaliteten dog ofte ringe.
Omkostningerne ved at etablere og drive sådanne systemer er høje, men vil aftage med tiden, og minutprisen vil falde
noget. Imidlertid vil den globale knaphed på frie bølgelængder gøre, at det under alle omstændigheder vil være
nødvendigt med en "rationering" på et sådant system - enten ved høje priser eller på anden vis.
En alternativ vision er "trådløst det sidste stykke". Her forestiller man sig mobil-telefon-stationer placeret ganske tæt
(f.eks. hver 100 meter i byområder, større afstand i det åbne land). Dermed kan et bølgeområde bruges mange steder
samtidig, fordi den enkelte stations radius er så lille, og problemet med "global knaphed på æter-kapacitet" elimineres.
Løsningen svarer i princippet til dagens mobil-telefoninet, blot giver den langt tættere dækning flere fordele: Større
kapacitet i det samlede system og mindre krav til antenne, batterikapacitet osv. på "mobiltelefonerne". Denne mulighed
er yderst relevant i et længere perspektiv, men ventes ikke at blive af væsentlig betydning i de nærmeste år.
26.2 Husstanden og informationsteknologien
26.2.1 Efterspørgslen fra husstanden
Med kun 6 år frem til årtusindeskiftet kan der i sagens natur ikke forventes revolutionerende ændringer i de faktorer,
der påvirker husstandens efterspørgsel efter IT.
Dermed være ikke sagt, at der ikke kan ske betydelige ændringer i det informationsteknologiske privatkundemarked.
Som eksempel herpå kan nævnes faxens mulige indtog på privatkundemarkedet i Danmark - en ikke urealistisk tanke. I
det følgende ser vi på de fire vigtigste faktorer.
26.2.2 Velstand og indkomst
I figur 14 er den realøkonomiske udvikling i Danmark siden 1870 angivet. Der er tale om indkomst pr. indbygger målt i
faste priser. Læren af den historiske økonomiske udvikling er, at den danske samfundsmodel så at sige er gearet til
vækst. Der skal verdenskrige eller lignende til, før kurven knækker. Kombineres denne langsigtede tendens med, at
danske økonomiske nøgletal i 1994 generelt ser positive ud - dog med arbejdsløsheden som den velkendte undtagelse -
må den økonomiske prognose for de kommende seks år alt i alt være positiv. Det er således IFFs forventning, at vi i
perioden 1994-2000 vil se et stigende privatforbrug.
Det interessante er naturligvis, at der vil ske forskydninger i sammensætningen af privatforbruget. Historisk set har et
voksende privatforbrug kun i ringe grad medført øget forbrug af nødvendighedsvarer som tøj, mad og møbler. Denne
tendens må forventes fortsat.
Mønsteret, som forventes fortsat også de kommende år, passer ind i en Maslowsk tankegang, hvor
nødvendighedsgoderne som en funktion af stigende velstand udgør en stadig mindre del af forbruget og
forbrugsmotivet. Sagt mere direkte er der ingen - eller i det mindste kun meget få - i Danmark, der reelt kan siges at
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (209 of 244) [11/08/2005 17:29:30]