Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm På tv-området vil den forøgelse af antallet af udenlandske tv-kanaler, vi allerede kender fra hybridnet og satelitter, formentlig for alvor slå igennem. I et vist omfang vil disse kanaler kunne have dansk oversættelse. Derimod betyder de store omkostninger ved de fleste former for tv-produktion, at der næppe kommer nogen større forøgelse af antallet af egentlig danske tv-kanaler. Når det gælder kanaler, der koncentrerer sig om et særligt tema, f.eks. nyheder (CNN), sport (Eurosport) eller musikvideoer (MTV), vil der formentlig kun kunne opnås tilstrækkelig lønsomhed for kanaler, der sender globalt eller i det mindste til hele Europa. Danske eller skandinaviske kanaler, der skal leve af reklamer eller seerafgifter via dekodere, må typisk dække et bredere programudbud. Der vil formentlig komme en vis vækst i udbudet, for så vidt tv-kanalerne erobrer en øget andel af reklamemarkedet. I øjeblikket har tv-reklamerne omkring 12 pct. heraf. Herudover vil der formentlig komme enkelte danske betalingskanaler, f.eks. med film. Denne udvikling vil sætte DR og TV2 under pres, fordi de vanskeligt vil kunne opretholde de eksisterende seertal under de nye vilkår, hvor konkurrencen øges endnu mere. Det kan igen føre til, at der stilles spørgsmål ved licensfinansieringen og dens omfang. Hermed melder sig spørgsmålet om fremtiden for den såkaldte "public service", som i dag varetages af DR og TV2, inklusive de regionale stationer. Princip 16: I en verden, hvor det elektroniske mediebillede i stigende grad præges af internationale kanaler og producenter, er det afgørende at videreføre en dansk public service-funktion på radio- og tv-området. Det skal sikres, at der fortsat produceres og udsendes danske programmer af høj kvalitet inden for alle genrer, herunder at programvirksomheden har en høj standard med hensyn til etik, ansvar og journalistisk alsidighed og kvalitet. Men den hidtidige tilrettelæggelse af public service-funktionen må tages op til åben og kritisk revision. Den kommende lovregulering af radio- og tv-området samt telenettet må - i takt med at de transmissionsmæssige muligheder tilvejebringes - give frihed til nye kanaler og udbydere, herunder landsdækkende, reklamefinansierede radiokanaler. Samtidig må public service-stationer omvendt have frihed til at gå ind på grænseområderne med nye interaktive teletjenster og andre kommercielle aktiviteter, gerne i samarbejde med andre distributører eller producenter, så et dansk kulturudbud fremmes. Med informationssamfundet vokser risikoen for, at kløften mellem de informationsrige og informationssvage bliver dybere. Når vi hver for sig kan vælge mellem flere og flere tilbud, bliver det derfor endnu vigtigere at bevare et alsidigt radio- og tv-udbud, som henvender sig til hele befolkningen, og som har kulturelle og samfundsmæssige forpligtelser. Det vil være et vigtigt element i at sikre dansk kultur. Det centrale i den såkaldte public service-funktion må være, at danske seere og lyttere fortsat får et tilbud, hvor verden (og Danmark) på nyheds- og aktualitetsområdet ses med uafhængige, danske briller. På kultur- og underholdningsområdet må der sikres efterspørgsel og udsendelse af programmer, som vedligeholder og fornyr dansk kultur. Endelig må en public service-funktion også sikre en regional dækning med især nyheds- og aktualitetsstof. Med dette udgangspunkt for en public service-funktion kan der tænkes flere forskellige institutionelle løsninger. En vidtgående løsning ville være ikke at opretholde institutioner som DR og TV2 som særlige public service-stationer. I stedet skulle man sikre et public service-programudbud gennem en fond, som køber "smalle" programmer, som ikke kan forventes at blive udbudt på et kommercielt konkurrencemarked. Fonden kunne købe programmer hos alle tvstationer og -programproducenter. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (36 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Foretrækker man at opretholde særlige public service-stationer, melder sig spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt at sprede forpligtelserne på to eller flere institutioner? - Det fremmer konkurrencen, som især kan være ønskelig inden for nyhedsformidlingen. Men kampen om seerne trækker også i retning af programflader, der ligner hinanden til forveksling, og nyheds- og aktualitetsprogrammer, hvor den skæve, men misvisende vinkel ofte sejrer over sober journalistik. I stedet kunne man vælge at lade den ene station være rent reklamefinansieret og koncentrere public serviceforpligtelserne (og den offentlige finansisering) hos den anden - som eventuelt kunne få en ekstra kanal, så man bedre kan varetage forpligtelsen til at sende i bredden, herunder geografisk - parallelt til DRs forskellige radiokanaler. Spørgsmålet om de institutionelle rammer må også ses i sammenhæng med spørgsmålet om licensfinansiering: Er det i lyset af det stærkt øgede udbud og seeres og lytteres øgede forbrug af ikkelicensfinansierede udsendelser realistisk at opretholde licenssystemet og -betalingen i dens nuværende omfang på længere sigt? Eller spurgt fra en anden synsvinkel: Er licensfinansiering den eneste måde, hvorpå man kan sikre både tilstrækkelige midler og politisk uafhængighed for public service radio og tv? Ville det f.eks. være hensigtsmæssigt at udvide finansieringsformerne med betalings-tv eller -radio med dekodere, f.eks. således at film eller visse sportsudsendelser udsendes kodet, mens andre udsendelser sendes ukodet. Eller bør man overveje andre former for offentlig finansiering, f.eks. skattefinansiering? Når der lovgivningsmæssigt foreslås en liberalisering af aktivitetsmulighederne for både radio- og tv-stationer og teleselskaber og andre udbydere, skal det ses i sammenhæng med, at den hidtil skarpe adskillelse mellem radio- og tvprogrammer og teletjenester bliver så flydende, at skellet mellem radio- og tv-selskaber og teleselskaber som leverandører af tjenesterne i praksis ikke lader sig opretholde. Forudsætningen for, at public service-stationer får fuld frihed til at gå ind i kommercielle aktiviteter på grænseområderne bør dog være, at der sker en klar regnskabsmæssig adskillelse, så public servicefinansiering ikke kan bruges til krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. Det vil heller ikke være rimeligt at bevare den nuværende ufleksible udnyttelse af transmissionskanalerne, hvor de jordbaserede sendernet kun bruges til tv og radio, selv om også andre tjenester kunne transporteres. I forbindelse med en åbning på dette område, bør der ske en finansieringsomlægning, så public service-stationerne alene betaler omkostningerne ved opretholdelse og drift af senderanlæggene til deres eget brug. Den frigjorte kapacitet på de jordbaserede sendernet kan så tilbydes på lige vilkår til alle interesserede tjenesteudbydere. Et andet væsentligt problemområde er ophavsretsspørgsmålene og samarbejdet mellem forskellige mediedistributører og -producenter. Skal en dansk produktion overleve i en situation, hvor de internationale - især amerikanske - tilbud er overvældende og til forholdsvis lave priser, må danske aktører i større omfang gå ind i samarbejde om produktion og distribution, og der må være mulighed for at genbruge produktionerne i flere forskellige distributionsformer. Det betyder f.eks., at en spillefilm først vises i biograferne og udsendes som video, inden den vises i tv. Det vil i den forbindelse være afgørende, at der findes en løsning på ophavsretsspørgsmålene, så danske produktioner ikke bliver så dyre at genbruge, at økonomien i produktionerne undermineres. (Se nærmere bilag 21: "Regulering af elektroniske medier" og bilag 22: "Public Service i Informationssamfundet?" af docent Frands Mortensen) Kapitel 11: Bedre trafik med IT Princip 17: Mulighederne for at bruge trafikinformatik til at effektivisere trafikafviklingen, mindske trafikkens miljøgener og højne http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (37 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
Page 1 and 2: Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4: Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6: Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8: Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 43: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 95 and 96:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?