Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Bag dette ligger naturligvis en kraftig underfinansiering af tv-udbuddet, og resultatet er da også, mange af de nye aktører ikke har råd til at producere eller lade producere nye programmer. De må købe billigt og oftest købe programmer, der har været eller vil blive udsendt på konkurrerende kanaler (flere gange). Resultatet er, at kvaliteten på lokal-tv og satellit-tv er meget dårlig, hvorfor forbruget også er beskedent. Satellit-tv (inkl. TV3) udgør kun 29 pct. af seningen hos de personer, der kan modtage satellit-tv i Danmark. Hertil kommer en række faktorer, der hver for sig vil gøre en vækst i radio- og tv-anvendelsen vanskelig: ● Fritiden vil ikke vokse i omfang, hverken for den enkelte person eller for familien, jf. prognosen i min nævnte bog og en tilsvarende prognose fra Institut for Fremtidsforskning, der indgår i baggrundsmaterialet. Årsagen er den øgede reelle arbejdstid (inkl. transport), og det faldende antal voksne personer i den gennemsnitlige familie. Det er det generelle billede - og det dækker over en voldsom polarisering, hvor dem, der er i arbejde får mindre og mindre fritid (men flere og flere penge), medens dem, der ikke er i arbejde, får færre og færre penge, men mere og mere overflødig tid. Samtidigt stiger konkurrencen om fritiden - ikke bare fra massemedierne, men også fra den turistindustri, der først nu er ved at finde sine professionelle ben i Danmark. ● Den tekniske udvikling, herunder digitaliseringen af radio og tv, er ikke et neutralt fremskridt, men et våben i den indbyrdes kamp mellem aktørerne. Derfor er det ikke sikkert, at man kommer til enighed om den fælles standardisering af transmissionssystemet, der er en nødvendig forudsætning for den elektroniske motorvej. F.eks. kunne man (med tanke på News Internationals strategi omkring saboteringen af den engelske DBS-satellit og MAC-systemet) godt forestille sig, at et par store europæiske betalings-tv-aktører (f.eks. News International, Canal Plus, FilmNet) besluttede sig for ikke at ville vente så længe, som det europæiske standardiseringsorgan ETSI har behov for, og derfor selv startede med at transmittere fra et par satellitter med deres egen udgave af kompressions tv. Blev det en succes, ville de står med deres egen standard, og hvad ville der så ske med resten af Europas tv-stationer, inkl. de offentlige public service-broadcastere? En anden mulighed er, at man bliver uenige om, hvorvidt den digitale teknologi skal anvendes til HDTV (dvs bedre opløsning i billedet), eller til flerdobling af tv-kanaler med PAL-kvalitet (men måske med 16:9-billedformat). Begge muligheder er til stede, den kommercielle interesse ligger imidlertid forskelligt - alt efter om man er hardwareproducent (HDTV vil sælge mange nye, dyre apparater) eller betalings-tv-operatør (mange kanaler kan være nødvendige for at køre et "pay-per-view"-system). En tredie mulighed er, at en håndfuld af de store betalings-tv-operatører udvikler en digital kompressionsteknik, der muliggør transmission frem til forbrugerens tv-apparat via digital teknik, men at kanalerne via en smart dekoder (som de tager monopol på) omdannes til analoge signaler, der derfor vil kunne modtages på de gamle analoge tv-apparater. I så fald vil vi stå med analoge monitorer i alle de private hjem, og den intelligente monitor kan derfor straks blive stillet ind på det teknologiske museum, nærmere bestemt på den hylde, der i forvejen rummer kvadrofoni, HDMAC og teledata. ● Bag dette ligger en kamp mellem de forskellige led i fødekæden fra programproducent til den betalende forbruger: programproducenten - rettighedsopkøberen - tv-kanalen - tv-transportfirmaet - netejeren - dekoderejeren, alle disse led slås indbyrdes om de penge, forbrugeren i sidste ende betaler, og hovedkampen står om, hvorvidt det skal være programproducenten eller programdistributøren, der skal have den bestemmende indflydelse. Magten ligger ikke konstant noget sted, hvad de voldsomme nylige opkøb og sammenslutninger i USA's film-, tv-, kabel- og telefonibranche viser en del om. Her ser man, at filmselskaber opkøber/opkøbes af eller slår sig sammen med kabel-tv-selskaber, eller at telefonselskaber slår sig sammen med kabel-tv-selskaber og/eller filmselskaber. Pointen er, at alle er bange for, at de andre skal overtage den afgørende kontrol med hele fødekæden, og derfor prøver man at sikre sig ved at være til stede alle led i kæden. Dette accelererer det skred, der allerede kan konstateres mellem programproducent - distributør - transportør - netværksejer, noget jeg senere skal komme tilbage til i afsnittet om public service. ● Digitaliseringen af radio-transmissionen kan føre til ændring af grundlaget for musikanvendelse i radio. Digital http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (182 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm radio vil transmittere musik i en kvalitet, der svarer til cd-pladens, og med en digital båndoptager vil man kunne skabe nye originaler (ikke kopier). Digital radio er endvidere født kodet, og betalings-radio er dermed skabt. Digital radio kan således blive en ny distributionsform for musik: i stedet for at producere eksemplarer på bånd og cd (i fast form), kan man distribuere den via radiotransmissionen, og køberne kan mod en afgift tappe deres egen original. Hvis dét bliver tilfældet, vil det sandsynligvis slå tilbage på radiofonierne, i form af en begrænsning på deres anvendelse af musik i det hele taget. Den enorme mængde næsten gratis musik, vi som forbrugere er vænnet til, kan dermed blive indskrænket til de værker, der af forskellige grunde ligger uden for ophavsrettens rækkevidde. Digitaliseringen vil på denne måde ikke føre til et øget, men snarere til et reduceret forbrug af radio. ● Ophavsretten vil i sin nuværende skikkelse være en væsentlig bremse for udviklingen hen imod Informationssamfundet. Den beskyttelse af de udøvende kunstnere og andre egentlige kreative personer, som EU-direktiverne har cementeret og som nu er på vej til at blive styrket i dansk lovgivning, vil gøre det vanskeligt for producenterne og distributørerne at genanvende det software, de har behov for, hvis de skal fylde alle de kommende vinduer. Kun amerikanerne, der har et anderledes grundlag for deres rettighedsforhold, står godt i dette spil. En ændring af ophavsrettens grundlag kan imidlertid ikke ske på ensidigt dansk grundlag (vi er et langt stykke bundet af internationale aftaler), det vil kræve indsatser dels i EU, dels i de kommende GATSforhandlinger. ● Det koncept om den aktive, bevidste forbruger, der indgår i Informationssamfundet, er helt urealistisk. Man forudsætter nemlig, at forbrugerne efter endt arbejdsdag, inkl. en lang og stressende transport, kommer hjem og efter aftensmad og eventuel børnepasning sætter sig til omhyggeligt at undersøge og sammensætte aftenens tvmenu som et bevidst valg mellem de 100 kanalers samlede udbud. Denne forestilling er ikke i overensstemmelse med størstedelen af det tv-forbrug, vi har analyser af i Danmark og den vestlige verden i øvrigt. ● Indtil nu er de kendte planer om et multi-kanals tv-system præget af total mangel på fantasi, når det gælder programindholdet. Når cheferne for de sammenbragte kabel-tv/telefoni/filmstudier holder pressekonferencer og udsender begejstrede meddelelser om de nye sammenlægninger og de teknologiske muligheder, nævner de aldrig mere end følgende tv-muligheder: betalings-tv, home-shopping og spil. Alt sammen noget, der findes i forvejen. Det er imidlertid en central pointe, at det kun er nye programformater, nye tjenester, ny software, der skal skabe det økonomiske grundlag for, at forbrugerne vil anskaffe den hardware, der er nødvendig, hvis visionen om Informationssamfundet skal realiseres. For det bliver naturligvis ikke billigt at etablere et interaktivt bredbåndskommunikationssystem, der når ud til de private husstande. Og der er rent prismæssigt langt igen. John Hawkins, der er direktør for Philips Consumer Electronics, oplyste i et ganske pessimistisk og afdæmpet foredrag om Informationssamfundet på den tidligere nævnte EU-konference, at teknologien i øjeblikket slet ikke er god nok. F. eks. koster det mellem 30.000 og 40.000 $ pr. husstand at etablere et interaktivt bredbåndssystem i Orlando, Florida, hvor Time-Warner har et feltforsøg kørende. Han vurderede, at prisen skulle ned på 200 til 300 $ før det kan realiseres i stor skala. Altså en reduktion med faktor 100. Public service - en kampplads Selvom jeg således ikke er særlig optimistisk med hensyn til informationssamfundets snarlige realisering, vil der alligevel - selv med en beskeden teknisk udvikling - opstå vanskeligheder for public service, - vanskeligheder, der faktisk allerede har indfundet sig i mindre målestok. Public service er som begreb ikke lovfæstet i Danmark, men det er den almindelige opfattelse, at samtlige radiolove indirekte har haft begrebet i tankerne, når man har formuleret rettighederne og pligterne for de offentlige radio- og tvstationer, ligesom det har spillet en rolle for institutionernes senere udfyldning af lovbestemmelserne. Public service er desuden ikke et begreb med et statisk indhold: ganske meget af kulturkampen handler faktisk om, hvor grænserne for public service skal ligge. Det nøjagtige indhold i public service er derfor afhængig af historisk tidspunkt i det enkelte land, og naturligvis også af hvilket land, man taler om. Public service udgør efter min mening http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (183 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 189: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?