Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
● Danmarks Statistik samler i princippet oplysninger om alle virksomheder, f.eks. i Det Centrale Erhvervsregister.
● Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer alle aktie- og anpartsselskaber, finansvirksomheder og
erhvervsdrivende fonde. Også interessentselskaber og kommanditselskaber skal registreres.
● Told- og Skattestyrelsen registrerer alle virksomhedstyper, og virksomhederne har pligt til at lade sig registrere.
● Landbrugsministeriet har to registre: 1) Det generelle Landbrugsregister og 2) Det centrale Husdyrbrugsregister.
Andre eksempler kunne nævnes. Fælles er, at virksomhederne ikke identificeres ens i alle disse instanser. Nogle
benytter SE-nummeret som identifikationsnøgle. Andre virksomhedsnavn eller geografiske data. Det giver risiko for
fejlregistreringer, forvekslinger og dobbeltregistreringer.
CVR-nummer skaber entydighed
Ved at indføre et centralt virksomhedsregister (CVR) har man skabt mulighed for at få entydighed i identifikationen af
virksomhederne.
I praksis vil identifikationen ske via en 8-cifret nummerkode, CVR-nummeret, der erstatter SE-nummeret og bliver
indgangskoden til informationer om virksomhederne på samme måde, som CPR-nummeret i dag er det for den enkelte
dansker.
Told- og Skattestyrelsen skal være ansvarlig for CVR-registret. Dette svarer til den funktion, som styrelsen allerede i
dag varetager i forbindelse med registreringen af virksomhedernes grunddata og tildeling af SE-nummer.
Hvem skal registreres?
Afgørende for, om der skal ske en registrering i CVR-registret, er, at der er tale om en såkaldt juridisk enhed. En
juridisk enhed er fysiske eller juridiske personer, der er arbejdsgivere og/eller driver erhvervsmæssig virksomhed. I vidt
omfang vil det derfor være momsregistrerede virksomheder, der vil komme til at danne grundstammen i CVR-registret.
Men CVR's virksomhedsbegreb går videre: Det omfatter alle, der leverer ydelser mod betaling eller ydelser, der
normalt betales, og det omfatter offentlige aktiviteter, selv om disse ikke anses for at være udøvelse af virksomhed i
egentlig forstand.
Med denne brede definition af, hvad CVR-registret skal indeholde, vil det blive en meget dækkende informationsbase
for hele det danske virksomhedsliv i dets forskellige former.
Eksempler på virksomhedstyper, der skal optages i CVR-registret er:
● Personligt ejede virksomheder og virksomheder i selskabsform; samvirker og erhvervsdrivende foreninger;
filialer af udenlandske aktie- og anpartsselskaber; menighedsråd; offentlige virksomheder og offentlige
aktiviteter, der ikke udøves i egentlig virksomhedsform (ministerier, amtskommuner og kommuner inkl. deres
underliggende institutioner).
Dertil kommer virksomheder inden for den finansielle sektor såsom:
● Forsikringsselskaber, pensionskasser, kredit- og realkreditinstitutter, sparekasser, andelskasser osv.
Den offentlige sektor er en særlig kategori i CVR-registret, men indgår som nævnt i det.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (94 of 244) [11/08/2005 17:29:29]